Sådan låner og afhenter du hjælpemidler

Bestilling af hjælpemidler

Du kan låne hjælpemidler fra hospitalet eller kommunen som led i din genoptræning. Hjælpemidlerne skal bestilles af en fagperson på hospitalet eller kommunen.

Hjælpemidler kan være albuestokke, rollatorer, toiletforhøjere eller lignende.

Pas godt på de hjælpemidler du låner. De skal holde i mange år og mange skal gerne have glæde af dem.

Når du skal hente hjælpemidlerne

Når du bliver visiteret til at låne hjælpemidler fra hospitalet, skal du eller dine pårørende hente dem på Hjælpemiddelafsnittet i Gødstrup eller Holstebro.
Du kan se adresserne under 'Kontakt' her på siden.

Vær opmærksom på returdatoen

Sammen med hjælpemidlerne får du et lånebevis. Her kan du se, hvornår vi forventer, at hjælpemidlerne bliver afleveret igen.
Hvis du er færdig med at bruge hjælpemidlerne inden returdatoen, beder vi dig aflevere dem rengjorte hurtigst muligt, så en anden borger kan få glæde af dem.

Aflevering af hjælpemidler

Hjælpemidlerne afleveres i rengjort stand.

Du bestemmer selv, om du vil aflevere de lånte hjælpemidler på Regionshospitalet Gødstrup, i Holstebro, Sundhedshuset Lemvig, Ringkøbing eller Tarm.

Gødstrup-udlevering-og-aflevering.pdf

Holstebro-udlevering-og-aflevering.pdf

Lemvig-aflevering.pdf

Ringkobing-aflevering.pdf

Tarm-aflevering.pdf

Forlængelse af låneperioden

Kontakt Hjælpemiddelafsnittet, hvis du har brug for forlængelse af hjælpemidlerne, og der foretages en individuel vurdering, om du kan få låneperioden forlænget.

Får du brug for at have hjælpemidlerne permanent, skal du kontakte din kommune og ansøge hos dem.

Det er desværre ikke muligt, at købe hjælpemidler på hospitalet.

Ved skade og manglende aflevering

Pas godt på de hjælpemidler, du låner. De skal holde i mange år, så mange kan få glæde af dem. Hvis hjælpemidlets overflade bliver beskadiget, for eksempel under transport i trailer, kan vi være nødt til at kassere det. 
Pak derfor altid hjælpemidlerne forsvarligt under transport.

Hvis hjælpemidlet har taget skade

Vi oplever desværre indimellem, at hjælpemidlerne er beskadiget, når de bliver afleveret. I sådanne tilfælde kan det medføre et erstatningskrav.

Hvis hjælpemidlet ikke bliver afleveret

Hvis hjælpemidlet ikke bliver afleveret inden returdatoen, og du ikke har kontaktet Hjælpemiddelafsnittet, sender vi en hjemkaldelse.

Bliver hjælpemidlet fortsat ikke returneret, kan det medføre et erstatningskrav.