mobilBlod
Vi er en mobil tappeenhed, hvor du kan donere blod. Her finder du praktisk information om, hvor og hvornår du kan donere blod.
Om mobilBlod
Tapninger
I vores mobile tappeenhed mobilBlod udfører vi fuldblodstapninger og tager blodprøver på nye donorer.
Faggrupper du møder
Når du kommer i mobilBlod kan du møde:
- Sygeplejersker
- Bioanalytikere
- Sekretærer
Før du kommer
Du får besked, når det er tid til tapning
Du bliver indkaldt via SMS og e-mail ca. 1-2 uger før tapning.
Når du er blevet indkaldt, kan du booke tid på www.bloddonor.rm.dk
Du skal måske holde tappepause
Inden du kommer, er der en række ting, du skal være opmærksom på, så du ikke går forgæves.
Er du for eksempel lige kommet hjem fra en rejse til udlandet, har fået en tatovering for nylig eller har fået medicin, så skal du muligvis i tappepause og kan derfor ikke komme til tapning.
Book tid til tapning
Du kan booke din tid til tapning på www.bloddonor.rm.dk.
Når du logger dig på netbookingen, vil du på forsiden se en dato for, hvornår du tidligst må komme i den mobile tappeenhed for at blive tappet.
Klik på 'Book', for at se vores ledige tider i kalenderen, og vælg den tid, der passer dig bedst.
Book tid til tapning