Krop & Kræft er et træningstilbud til kræftpatienter i ambulant kemoterapi.

Hvorfor er fysisk træning vigtig?

Undersøgelser har vist, at fysisk træning kan:

  • Mindske bivirkning under kemoterapi, herunder træthed, smerter m.m.
  • Øge kondition og muskelstyrke
  • Fremme trivsel og velbefindende
  • Gavne sundhed generelt, f.eks. hjerte, kredsløb og blodtryk

Hvem kan være med?

Du skal være over 18 år og have lyst til at bruge din krop aktivt, mens du er i kemoterapi. Dog kan patienter med sygdom i knogler eller hjerne ikke deltage.
Du vil kunne deltage uanset om du er i arbejde, sygemeldt eller pensionist.

Hvis du ønsker at deltage i Krop og Kræft skal du tale med din sygeplejerske eller læge. 

Hvornår træner man?

Du deltager 4 gange om ugen i 6 uger på et lukket hold med maks. 10 deltagere.

  • Mandag 8.30-11.30:
    Styrke og konditionstræning
    Afspænding
  • Onsdag 8.30-11.30:
    Styrke og konditionstræning
    Afspænding
  • Torsdag 8.30-11-30:
    Kropsbevidsthedstræning
    Afspænding
  • Fredag 8.30-11.30:
    Styrke og konditionstræning
    Afspænding

Alle dage er der frivillig massage lige efter kl. 11.30.

Hvor foregår træningen?

Træningen foregår i Træningssalen R0, lokale R024.

Regionshospitalet Gødstrup, Hospitalsparken 15, 7400 Herning.