Hjerteklinik Ringkøbing
I Hjerteklinikken i Ringkøbing kan vi tilbyde dig undersøgelse og behandling for hjertesygdomme.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Eksempler på sygdomme og undersøgelser:
- Hjertesvigt
- Hjerterehabilitering
- Kontrol af Cordaronebehandling
Faggrupper du møder
Når du kommer i afsnittet, møder du sygeplejersker.
Vores undersøgelser og behandlinger
I Hjertesygdomme har vi udarbejdet information om undersøgelser og behandlinger samt vejledninger inden for relevante emner.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til undersøgelse eller behandling hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En anden af Regionshospitalets Gødstrups afdelinger
- Speciallæge
- Privat hospital
- Andre hospitaler
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til behandling. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindelig brev, hvis du er fritaget fra Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til behandlingen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du evt. skal gøre hjemmefra.
Læs mere om henvisning og indkaldelse
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Inden du kommer, skal du:
- Blodprøvetagning og EKG
- Udfylde og indsende spørgeskema
- Evt. skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Dit besøg
Når du ankommer
Tag plads i venterummet. Hjerteklinikken holder til i rum 1 + 4, og der står skrevet ”Hjerteklinikken” på tavle ved døren.
Skanneren som står ved indgangen bruges kun, når vagtlægen har åbent (aften/nat)
Ventetid
Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give forsinkelser.
Du kan henvende dig til personalet i klinikken, hvis du har spørgsmål til din ventetid.
Dit forløb
Dit første besøg
Du kommer ind til en samtale eller behandling hos en sygeplejerske.
Til samtale/behandling vil vi:
- Tale om din sygdomshistorie og dine symptomer
- Tale om din behandling
Din behandling
Sammen med dig lægger vi en plan for behandlingen.
Hvis der er forskellige muligheder for behandling, drøfter vi fordele og ulemper med dig
Afslutning af dit forløb
Du er tilknyttet Hjerteklinikken i Ringkøbing, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling.
I nogle tilfælde fortsætter din behandling et andet sted, når dit forløb hos os slutter.
Videre behandling kan for eksempel være:
- Egen læge
- Hjerterehabilitering
Vi aftaler din opfølgende behandling med dig, inden du bliver afsluttet. Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os, og de aftaler vi har lavet.
Hvis du har et længerevarenden forløb
Nogle sygdomme/tilstande er kroniske. Det betyder, at du skal gå til behandling og kontrol hos os i en længere periode. Vi planlægger dit forløb i samarbejde med dig, så det giver mening for dig og dit liv.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.
Godt du spør'
Husker du at stille spørgsmål? Se forslag til gode spørgsmål, som både du og dine pårørende kan stille, på www.godtduspoer.dk
Kontakt
Telefon
Afbud og ændring af tid
Hjerteklinik Gødstrup: 7843 6221
Telefontid: Hverdage kl. 8-12
Spørgsmål til behandling
Hjerteklinik Gødstrup: tlf. 7843 6221
Telefontid: Hverdage kl. 8-12
Hvis man ringer udenfor telefontiden får man oplyst et akutnummer.
Har du en kontaktsygeplejerske vil der blive lagt besked til denne sygeplejerske og du vil blive ringet op.
Akut hjælp
Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.
Adresse
Hjerteklinik
Sundhedshus Ringkøbing
Nørreport 18, Indgang E
6950 Ringkøbing
Indgang og destination
Der er adgang til Hjerteklinikken fra indgang E.
Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):