Din krop efter fødslen

Det er normalt at bløde i forbindelse med selve fødslen. Normalt bløder man omkring en ½ liter - nogle mere, nogle mindre.

Efter fødslen fortsætter du med at bløde. Blødningen kommer fra indersiden af livmoderen, hvor moderkagen har siddet fast. Lige efter fødslen bløder det en del. De første 1-2 dage som en kraftig menstruation, hvorefter blødningen aftager over nogle uger i takt med at livmoderen trækker sig sammen og såret i livmoderen heler.

Sammentrækninger af livmoderen (efterveer) kan bl.a. optræde i forbindelse med amning. Det er det samme hormon, der er ansvarligt for både at få mælken til at løbe og få livmoderen til at trække sig sammen.

Nogle gange samler blodet sig inde i livmoderen i “klumper” (koagler), og glider så ud på én gang. Det kan se lidt voldsomt ud og klumperne kan også være store, men er helt normalt. Er det til generende eller føler du dig på noget tidspunkt utryg, bør du tale med personalet på hospitalet.

Blødningen ændrer efterhånden udseende og bliver til blodigt udflåd, som både kan være mørkerødt, lyserødt og brunligt. Det kaldes også ”barselsflåd” og har en helt karakteristisk, sødlig lugt. Så længe der er farve i dit udflåd, er der stadig et sår i livmoderen, der hvor moderkagen sad. Karbad, hav-/søbad og svømning i svømmehal frarådes på grund af risiko for betændelse i livmoderen. Af samme grund skal du undgå at bruge tamponer.

Blødningen vil som regel være helt ophørt senest 8 uger efter fødslen. På dette tidspunkt får du tilbud om helbredskontrol hos egen læge.

Din livmoder trækker sig sammen efter fødslen, det kaldes efterveer.

Efterveer har til opgave at sørge for at mindske blødningen efter fødslen, samt at livmoderen igen får samme størrelse som en ikke-gravid livmoder. Den bliver dog aldrig ligeså lille igen, som før første graviditet. Det tager ca. 8 uger før livmoderen igen har størrelse som en lille knytnæve.

Alle der har født har efterveer, men ikke alle mærker dem. De mærkes ofte kraftigere hos kvinder, som føder for anden gang eller mere. Det kan for nogle kvinder være forbundet med stærke smerter at have efterveer, for de fleste føles det som menstruationssmerter. Smerterne er som regel værst de første par dage og aftager helt i løbet af en uges tid.

Efterveer udløses bl.a. af amning. Det skyldes, at kroppen under amning danner hormonet oxytocin, der får mælken til at løbe. Samme hormon får også livmoderen til at trække sig sammen.

Du kan bruge en varmepude eller varmeomslag mod smerterne.

Andre gange er det nødvendigt at tage smertestillende medicin som f.eks.

Panodil/Pinex/Pamol 1000mg hver 6. time
evt. sammen med Ipren/Ibumetin 400 mg hver 6. time
Medicinen påvirker ikke barnet via modermælken.

Du skal have tisset indenfor de første timer efter fødslen.

De første dage efter du har født kan det være svært at tisse. Du kan være hævet forneden og det kan være svært at fange fornemmelsen af at skulle tisse. Det er vigtig, at du er opmærksom på at tømme blæren ofte - hver 3.-4. time, når du er vågen. Dette er dels for at mindske blødningen og for at mindske risikoen for vandladningsproblemer senere i livet.

Hvis du har fået lavement i forbindelse med fødslen, er det normalt ikke at have afføring i nogle dage efter.

Det er rart ikke at have for hård mave lige efter fødslen.

Du kan forebygge hård mave ved at spise:

• Groft brød
• Rå grøntsager
• Svesker
• Fiberrige produkter f.eks. havregryn, müsli
• Og vigtigst: drik masser af vand.

Har du hård mave, eller du ikke har haft afføring 4-5 dage efter, du fik lavement, kan du tage et mildt afføringsmiddel (f.eks. Magnesia eller Movicol). Afføringsmidler bør kun tages i kortere perioder, da maven ellers vil vænne sig til at skulle have hjælp.

De fleste kvinder får bristninger eller rifter ved fødslen

Hvis du er blevet syet efter fødslen, er det normalt med hævelse, ømhed og lidt rødme omkring syningen. Du er blevet syet med en tråd som opløser sig selv i løbet af en til to måneder og du behøver derfor ikke at få den fjernet. Hvis tråden generer dig, eller du kan mærke, at en bestemt knude irriterer, så kan du få den fjernet hos din praktiserende læge et par uger efter fødslen.

Det er normalt at føle svie og smerte omkring syninger i de første dage efter fødslen. Du mærker muligvis også en tyngde og ømhed omkring skeden og mellemkødet i ugerne efter fødslen. Normalt aftager hævelsen og rødmen gradvis fra 3. dagen efter fødslen. Du kan afhjælpe ved at lægge et koldt omslag/isbind på syningen i 15-20 minutter af gangen. Et isbind er et almindelig hygiejnebind, med vand i, som har været i fryseren i et døgn. Isbindet skal i en lille frysepose og pakkes ind i et tyndt lag stof. Isbindet lægges ind mod mellemkødet.

Kroppen arbejder på at hele såret og det medfører blandt andet hævelse og kløe i arret.

Når mælken falder til, kan det være normalt at opleve, at du får væske i fødderne, så de føles tykke. Det kan hjælpe at ligge højt med fødderne og lave venepumpe-øvelser.

De første dage efter fødslen kan du tage både Paracetamol og Ibuprofen, hvis du har smerter. Hvis du er allergisk overfor medicinen eller af anden årsag ikke bør tage paracetemol eller ibuprofen, skal du undlade at taget det.

Nedenfor ser du et skema med foreslag til, hvordan du kan tage pillerne. Tidspunkterne er vejledende. Det er blot vigtigt, at du fordeler medicinen over døgnet, så du er godt dækket og fri for smerter.

Paracetamol:

• Kl. 06.00: 2 tabletter á 500 mg
• Kl. 12.00: 2 tabletter á 500 mg
• Kl. 18.00: 2 tabletter á 500 mg
• Kl. 24.00: 2 tabletter á 500 mg

Ibuprofen:

• Kl. 06.00: 2 tabletter á 200 mg 
• Kl. 12.00: 2 tabletter á 200 mg
• Kl. 18.00: 2 tabletter á 200 mg
• Kl. 24.00: 2 tabletter á 200 mg

Når du skal stoppe med at tage smertestillende

De fleste kvinder har ikkelængere kraftige smerter 3-4 dage efter fødslen. Du kan begynde at trappe ned på den smertestillende ved at tage mindre ibuprofen. Hvis du stadig er smertedækket, kan du stoppe helt med at tage ibuprofen. Hvis du fortsat føler dig smertedækket, kan du stoppe med at tage paracetemol.

Du kan opleve brystspænding 2-5 dage efter fødslen. Brystet bliver hårdt, ømt og vokser i størrelsen. Dit barn kan have sværere ved at få fat på brystet.

Brystspændingerne kan være smertefulde, men er ikke at samligne med brystbetændelse. De kommer af øget mælkeproduktion og ophobning af væske i det væv, der omgiver mælkekirtlerne. Brystspændingerne forekommer, fordi blodgennemstrømningen i brysterne øges for, at de bedre kan producere mælk.

Du kan opleve let temperaturstigning, men du skal ikke være alment utilpas.

Brystspændingen varer generelt 24-48 timer.

Hvordan kan brystspændingerne afhjælpes?

Du kan afhjælpe brystspændingerne på flere måder. Spændingere kan ikke malkes væk. Du kan i stedet lette spændinger og smerter ved:

• At give barnet ubegrænset adgang til brystet både dag og nat
• Tage varme bade
• Tage smertestillende paracatamol og ibuprofen

Derudover kan du forsøge med lymfedrænage, kuldebehandling eller brystgymnatisk, som er beskrevet herunder.

Kuldebehandling med kolde omslag

Kolde omslag i 10-20 minutter imellem amningerne afhjælpe smerterne fra brystpændingen.

De kolde omslag kan være en vaskeklud eller stofble opvredet med koldt vand. Vaskekluden placeres på brystvævet væk fra brystvorten. 

Du bør ikke bruge kolde omslag lige inden amning eller udmalkning.

Nogle kvinder oplever, at det er rart med lidt varme klude lige inden amning.

Lymfedrænage

Det er vigtigt, at du er forsigtig og ikke masserer dybt.

• Du starter med at lave 10 små cirkelbevægelser på huden i stykket mellem armhulen og ud under kravebenet.
• Derefter laver du 10 små cirkelbevægelser inde i armhulen.
• Fortsæt med let berøring ved at stryge med flad hånd på brystet op imod kraveben og armhule.

Brystgymnastik

Bevægelse af brystet kan hjælpe på fysiologisk brystspænding, men også på at lette de spændinger, der kan opstå, når mælken er løbet til.

Sådan gør du:

1. Med et blidt greb om brysterne løftes brysterne så langt op som muligt
2. Derefter så langt som muligt til først den ene side
3. Dernæst til den anden side så langt som muligt
4. Gentag flere gange

Du kan få ømme brystvorter, som gør ondt lige når dit barn suger sig fast. Smerterne bør forsvinde få minutter inde i amningen, men hvis ikke de forsvinder, skal du se om dit barn sutter forkert. Læs mere om barnets sutteteknik ovenfor.

Mange oplever små blæner på brystet, men de forsvinder af sig selv igen.

Hvis du får sår på brysterne skal du holde det rent og vaske en gang om dagen med vand. Du skal lade dit bryst lufttørre efter amning, fordi dit barns spyt og råmælken virker helende.

Mange oplever at de får færre smerter ved brystvorterne af brystvortecreme, som indeholder lanolin.

Hvis ømheden og eventuelle revner ikke bedres, skal du gå til læge. Der kan i så fald være tale om en lokal infektion med bakterier eller svamp, som skal behandles medicinsk. Der er ingen fare for barnet, selvom der er infektion, så du kan fortsat amme.

Det er meget smertefuldt at lægge barnet til brystet, når der er sår eller revner.

Du vil måske have lyst til at amme sjældnere, men det belaster sandsynligvis ikke brystet mindre. Konsekvensen kan i stedet være, at brystet bliver spændt og sværere at få fat på for barnet. Det kan medvirke til at barnet bliver mere sultent og derfor sutter endnu kraftigere, når det lægges til. Tilbyd derfor barnet brystet, så snart det viser tegn til sult.

Er brystvorterne ømme, så læg barnet til den mindst ømme brystvorte først.

Du kan mindske smerten ved at gøre brystvorten parat, inden barnet lægges til. Du kan prøve følgende: 

1. Malk lidt mælk ud og smør selv brystvorten ind i det.
2. Træk brystvorten lidt frem, så barnet lettere kan få fat i den. Dette lille stræk af brystvorten er mere skånsomt for sårene, end når barnet griber fat.
3. Prøv gerne at få mælken til at løbe.

Alternativt kan du prøve forskellige ammestillinger, da brystvorterne herved belastes forskelligt.

Nogle kvinder føler, at det lindrer at ”bedøve” brystvorten ved at lægge is på den, lige inden barnet lægges til.

Prøv om du kan sikre, at barnet får godt fat, så brystvorten bliver mindre belastet. Brystvorten bliver mindre belastet, når barnet får fat i så meget af det brune område omkring brystvorten som muligt, og når barnet ikke trækker unødigt i brystvorten, når det sutter. Er du i tvivl, kan du spørge om hjælp hos hospitalets personale eller hos sundhedsplejersken. 

Ved ammepause malk ud med hånden

I nogle tilfælde kan løsningen være at holde en ammepause en dag eller to, indtil brystvorterne er mindre ømme. Det er i disse tilfælde vigtigt, at brystet stimuleres og tømmes for mælk på anden vis for at opretholde mælkeproduktionen. At malke med hånden vil ofte være det mest skånsomme for brystvorterne. Barnet bør i stedet for få tilbudt mælken på kop.

Brug suttebrik 

Hvis ovenstående råd ikke har været tilstrækkelige, og brystvorterne er meget medtagne, kan du prøve at bruge en suttebrik, som er lavet af tynd silikone, til at skåne brystvorten. Når der ikke er direkte kontakt mellem barnet og brystet, stimuleres brystet dog ikke helt så effektivt, og der er derfor risiko for, at der produceres mindre mælk. Derfor skal suttebrik i udgangspunktet kun bruges som en midlertidig løsning på et akut problem. 
Læs mere om amning med suttebrik

Du kan begynde at cykle, så snart bækkenbunden ikke er øm mere og eventuelle syninger er helet op.

Ca. 14 dage efter fødslen kan du begynde på efterfødselskursus.

Svømning kan du gå i gang med, når lægen har set, at du er helet op. Det er som regel 8 uger efter fødslen.

Du vil gradvis kunne genoptage dine sædvanlige motionsvaner, som du havde, før du blev gravid, afhængig af hvor aktiv du har været under graviditeten. Det er sundt at røre sig 30 minutter om dagen.

Der sker store omvæltninger i jeres parforhold, når I får barn – uanset om det er jeres første barn eller I allerede har børn i forvejen.

I den første tid efter fødslen er det normalt, at kræfterne, tiden og lysten til sex ikke er så stor og det kan være en sårbar periode i jeres samliv. Til gengæld oplever mange, at det at få et lille barn kan give en anden og måske tættere samhørighed end tidligere.

Nogle kvinder har det svært efter fødslen. De kan være trætte og uoplagte og opleve gener fra syning og blødning som ubehageligt. 
Andre kvinder har det pragtfuldt. De synes, de har store faste bryster og nyder at amme. De mærker, at kroppen kommer til at ligne sig selv igen og de oplever sig som attraktive og har lyst til sex.

Det er ligeså forskelligt at blive far/medmor. Nogle mænd/kvinder føler, at kvinden skubber dem fra sig og at hendes opmærksomhed kun er på barnet. Det kan få dem til at føle sig til overs og opleve en form for jalousi. Andre mænd/kvinder tager aktivt del i barnets pasning og hjælper med alt det praktiske. Nogle mænd/kvinder føler større respekt for og kærlighed til kvindens krop efter at have oplevet forandringerne i graviditeten og fødslen.

Du kan opleve, at der siver mælk fra brysterne under sex. Det skyldes, at der frigives et hormon – oxytocin – der også er det hormon, der får mælken til at løbe ud af brystet under amning.

Hvis I har sex, indenfor de første 8 uger efter fødslen, skal I bruge kondom. Dette er for at forebygge infektion i livmoderen. Hvis I ikke ønsker en ny graviditet kort efter fødslen, er det vigtigt at overveje, hvilken præventionsform, I ønsker at anvende. Første ægløsning kommer inden første menstruation, hvorfor det kan være svært at vide, hvornår det er igen er muligt at blive gravid efter fødslen.

Nogle kvinder kan have smerter fra en syning eller smerter, fordi musklerne bliver spændte, hvis hun er nervøs for, at det skal gøre ondt. Skeden kan være tør på grund af hormonpåvirkning. Det kan vandbaseret glidecreme afhjælpe.

Du skal kontakte fødeafdelingen, hvis du inden for den første uge efter fødslen får:

1. Feber
2. Stærkere smerter i underlivet end tidligere
3. Kraftigere blødning end du har været vant til
4. Et knudret rødt område på brystet, og samtidig feber

Efter den første uge efter fødslen, skal du kontakte din læge eller vagtlæge.