Undersøgelsen foregår med et såkaldt gammakamera.
Inden undersøgelsesstarten skal du lade vandet.
Du får anlagt en tynd kanyle i en blodåre i armen. Der indsprøjtes en lille mængde radioaktivt sporstof i blodåren. Stoffet føres med blodet til nyrerne, hvorfra det udskilles i urinen.
Selve kameraoptagelsen begynder samtidigt med indsprøjtningen og varer 20-30 minutter.
Der gives eventuelt en lille mængde vanddrivende medicin midtvejs i optagelsen.