For tidlig pubertetsudvikling

Den fortsatte udvikling af kroppen og funktionen af kønshormonerne er helt normal. Derfor er det kun tidspunktet, der er unormalt.

I nogle familier er der en tendens til at gå tidligt i pubertet.

I de senere år har det vist sigt, at relativt mange børn går tidligt i pubertet. Især børn der er adopteret fra Asien eller Afrika. 

Der vil være tilfælde, hvor forældrene i samråd med lægen beslutter, at den tidlige pubertet ikke skal behandles. Det vil ofte være i tilfælde, hvor

• puberteten udvikler sig meget langsomt
• puberteten starter lige før, det alligevel er normalt at gå i pubertet

Nogle børn, der ikke bliver behandlet for tidlig pubertet, stopper i visse tilfælde med at vokse tidligere end deres kammerater. Det kan betyde, at de som voksne er mindre end gennemsnittet.

Barnet har stort behov for støtte

Børn, der ikke behandles for tidlig pubertet, har behov for støtte fra forældrene på grund af 

• deres ændrede fysiske fremtoning
• de psykiske og sociale problemer der følger med

Specielt for pigernes vedkommende kan tidlig start af menstruation være generende. Pigerne kan føle sig meget afvigende. 

Den fysiske fremtoning, specielt højden, er ofte årsag til, at barnet betragtes som værende ældre. Dette resulterer ofte i, at der stilles for store krav til barnet. Barnet bliver ikke talt til og med på et alderssvarende niveau.

I tilfælde hvor puberteten starter meget tidligt, er der ingen tvivl om, at udviklingen skal bremses. 

Starter puberteten efter 6 års alderen, og den er langsomt fremadskridende, kan der være overvejelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at puberteten standses. 

Overvejelserne kan være

Når puberteten starter tidligt, afsluttes væksten også tidligere. Vil barnets højde som voksen blive meget mindre end forventet, hvis barnet ikke bliver behandlet?

Hvordan er barnets psykiske modenhed?

Kan barnet klare de kropslige forandringer og det at se anderledes ud, indtil de andre i klassen begynder deres pubertet?

Hvor langt er skolekammeraterne i deres udvikling?

Hvor hurtigt er udviklingen kommet?

Ovenstående må vurderes nøje i hvert enkelt tilfælde.

Særlige psykiske forhold ved for tidlig pubertetsudvikling

Vores erfaring er, at børn bekymrer sig om deres fysiske og kropslige udvikling.

Særligt piger føler, at de skiller sig ud fra deres jævnaldrende i forhold til brystudviklingen og den øgede højde..

Graden af problemer svinger fra barn til barn. Den afhænger af barnets psyke og omgivelsernes reaktioner, eksempelvis skolekammeraternes.

Nogle børn føler sig isolerede. Måske bliver de drillede af kammerater på grund af højden, og for pigernes vedkommende på grund af brystudviklingen. Nogle finder kammerater, som er ældre end dem selv, da de her føler sig mere lige.

Børnene beskrives ofte med en nærmest eksemplarisk opførsel, men kan samtidigt have en tendens til at reagere meget kraftigt følelsesmæssigt eller være meget generte.

Puberteten er også tiden, hvor interessen for det modsatte køn intensiveres. For nogle betyder det begyndende seksuel aktivitet. Det er dog ikke vores erfaring, at det sker tidligere hos børn der går i for tidlig pubertet.

Højde- og vægtmålinger

Det er vigtigt, at vi får så mange af barnets tidligere højde- og vægtmålinger som muligt. Vi vil så lave en vækstkurve, som kan være med til at give et billede af barnets udvikling.

Undersøgelse af læge

Barnet bliver undersøgt af lægen for at finde ud af, hvor langt det er i sin pubertet. Dette gøres blandt andet ved at

• vurdere brystudviklingen hos pigerne
• vurdere testikelstørrelsen hos drengene

Hos både piger og drenge undersøger lægen endvidere, hvor meget kønsbehåring der er.

Røntgenbillede

For at finde ud af, hvor meget knoglerne er modnet i forhold til barnets alder, skal der tages et røntgenbillede af venstre hånd.

Blodprøve

Kønshormonproduktionen måles i en blodprøve, der tages i albuebøjningen.

Hvis de indledende undersøgelser

• undersøgelsen af læge
• røntgenbillede
• blodprøve

bekræfter mistanken om for tidlig pubertet, er det nødvendigt at lave en undersøgelse, hvor barnet får målt hormonerne i kroppen via en "blodprøvetest". 

Sådan foregår undersøgelsen

Der bliver lagt en lille plastikslange (venflon) ind i en blodåre i armen (oftest i albuebøjningen), hvor igennem der kan "suges" blod ud til blodprøver og indgives testmedicin.

Gennem plastikslangen tages først en blodprøve. Derefter indgives testmedicin og efter 30 minutter tages igen en blodprøve. Testmedicinen giver ingen ubehag eller bivirkninger.

EMLA-plaster

For almindelig blodprøvetagning og i forbindelse med blodprøvetest kan der sættes et EMLA-plaster på, hvor der skal stikkes. EMLA-plastere indholder creme, som lokalbedøver huden og derved gør stikket næsten smertesfrit. 

Der sættes plastre på i begge albuebøjninger.
Plasteret skal

• sidde i minimum 1 time
• tages af 15 minutter inden der stikkes

Den "bedøvende" effekt varer cirka 1 time, efter plasteret er fjernet.

Andre undersøgelser

Hvis der er mistanke om, at den for tidlige pubertetsudvikling skyldes en sygdom, kan andre undersøgelser komme på tale. Det kan dreje sig om

• flere blodprøver
• ultralydsundersøgelse af underlivet
• skanning af hjernen

Puberteten stoppes ved, at barnet hver 3. eller 4. uge får en indsprøjtning, der "bremser" puberteten. Efter behandlingen er påbegyndt, vil pubertetsudviklingen "gå i stå". 

Det er familiens egen praktiserende læge, som giver indsprøjtningerne. Medicinen udleveres via Børn og Unge Klinik

Det er vigtigt, at medicinen gives til tiden

Indsprøjtningerne må ikke springes over. Der vil da være risiko for, at pubertetshormonerne igen vil blive aktive.

Det er derimod i orden at fremrykke en indsprøjtning 5 dage.

Bivirkninger

Den hyppigste bivirkning er tendens til at tage lidt på i vægt. 

Hvor længe fortsætter behandlingen?

Indtil barnet og forældrene i samråd med lægen mener, at det er tid til at slutte.

Det kan være

• når de andre i klassen begynder deres pubertet
• når barnet har nået den alder, hvor den normale pubertet ellers ville være startet

Overvejelser om hvor høj barnet bliver kan også spille ind.

Ambulante kontroller

Barnet skal gå til kontrol i Børn og Unge Klinik

• Første gang er efter cirka 3 måneders behandling
• Herefter hvert halve år

Ved den ambulante kontrol

• bliver barnet vejet og målt
• vurderer lægen, om der er tegn til pubertetsudvikling (brystudvikling, testikelstørrelse, kønsbehåring)

Re-test før 5. indsprøjtning

Barnet re-testes før 5. indsprøjtning for at se, om behandlingen er dækkende. HVAD INDEBÆRER RE-TESTEN? Røntgen og blodprøver eller? Besked til Marie eller Maria :)

Undersøgelser

Under behandlingen må forventes

• Blodprøver cirka hvert halve år
• Røntgenbillede af venstre hånd med jævne mellemrum

For de børn, der en kort overgang får hormoner for at "bremse" puberteten, har vi ikke erfaring for, at der er bivirkninger, efter behandlingen er afsluttet. 

Efter behandlingen er afsluttet, går der lidt tid, før puberteten for alvor går i gang igen.

Vores erfaring er, at nogle børn, der har startet deres pubertet tidligt, også afslutter puberteten hurtigere.

Her kan du læse om Den normale pubertetsudvikling