Hvis der er mistanke om høretab, kan der henvises fra:

• praktiserende ørelæge
• kommunale logopæder.

Øregangen undersøges

Der foretages trykmåling i mellemøret

Der undersøegs bl.a. med rentoner på hvert øre for sig. Med høretelefoner testes luftledningen og med en specialbøjle testes benledningen af hørelsen.

Der måles:

• tone-audiometri
• tale-audiometri
• evt. refleksmålinger.

Disse målinger er med til at danne et overblik over høretabets størrelse og udfordringer.

Efter du har fået lavet høreprøven, vil lægen tale med dig om dit hørehandicap for at finde ud af den mulige årsag til høretabet og hvordan dette skal behandles. Høretab kan opstå af mange forskellige årsager og kan have meget forskellige karakterer, så det er vigtigt at finde den rette behandling.

Ud over høretab, kan der ligeledes være problemer med tinnitus eller andre øre relaterede symptomer, som ligeledes kan tages vare om.

Samtale med lægen

Undersøgelse af ørene

Undersøgelse af balancen/ligevægtssansen

Der bliver taget et aftryk til en høreapparatprop

De færdige afstøbninger bruges som skabelon til den endelige øreprop.

Vi producerer ikke høreapparatproppe i eget laboratorium, men kan slibe og tilpasse dem.

Lægen kan vurdere at der skal flere undersøglser til. Det kan for eksempel være:

• hjernestammeaudiometri
• henvisning til MR-/CT-skanning
• blodprøver
• kontrolundersøgelse.

Lyd opfanges af det ydre øre og sendes via øregangen til trommehinden. Lyden sætter trommehinden i svingninger.

Trommehinden sætter de små mellemøreknogler (hammer, ambolt og stigbøjle) i bevægelse, og lyden overføres derved til det ovale vindue i sneglen.

I sneglen sendes lyden igennem en væske og stimulerer de såkaldte hårceller. I disse celler omdannes lyden til nerveimpulser, der sendes videre ad hørenerven til hjernen.

Nedsat hørelse giver mange problemer i dagligdagen både socialt, i skolen og på arbejde.

• Svært ved at høre i baggrundsstøj og når der er flere, der snakker.
• Fjernsynet skal skrues op i styrke.
• Følelse af, at andre mennesker mumler.
• Træthed.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke lyde man kan have svært ved at høre.

Det kan dreje sig om højfrekvente (diskante) eller lavfrekvente (bas) toner. Nogle har svært ved at høre begge dele.

De lavfrekvente toner omfatter blandt andet vokaler. De højfrekvente toner omfatter blandt andet konsonanter.

En hørenedsættelse giver ofte også problemer med at skelne mellem de lyde, som sproget er opbygget af (skelnetab). Nogle af ordene forsvinder, så man må gætte sig til sammenhængen.

Dette er meget trættende og giver den hørehæmmede og de pårørende en stor udfordring i at gøre kommunikationen så tydelig som muligt.

Skelneevnen fortæller, hvor forståelige ordene bliver.

Skelnetab betyder tab af evnen til at omsætte det, man hører, til forståelig tale.

Langt de fleste mennesker med en hørenedsættelse kan hjælpes med et høreapparat og dermed klare den almindelige kommunikation med andre.

Men er der tale om et stort skelnetab, kan det lyde som en radio "uden station". Man kan høre, at der bliver sagt noget, men ikke helt, hvad der bliver sagt.

Denne form for hørenedsættelse kan der desværre ikke kompenseres for med et høreapparat. Høreapparater kan således ikke fylde de "manglende huller" i lydbilledet ud, og det kan være svært at acceptere. 

Der findes dog høretekniske hjælpemidler, som i visse situationer kan gøre høresituationen lettere. Disse kan med fordel afprøves. Høretekniske hjælpemidler kan kompensere, men ikke kurere et skelnetab.

Hvis en ørelæge vurderer, at du har ukompliceret høretab, har du mulighed for at få udleveret høreapparat på en offentlig klinik eller i en privat høreapparatklinik. Det bestemmer du helt selv.

• Find praktiske informationer og læs mere om dine muligheder på www.sundhed.rm.dk/horeapparat