I de fleste tilfælde anbefaler vi, at du stiler imod at føde normalt, også efter tidligere at have fået foretaget et kejsersnit.

Hvis du har fået foretaget 2 eller flere kejsersnit, anbefaler vi dog som regel kejsersnit igen. Der kan være fordele og ulemper, både hvis du planlægger at føde normalt, og hvis du planlægger at føde ved kejsersnit igen. Du kan få mere information om dette ved din jordemoder eller ved en læge i afdelingen. Kontakt os gerne for yderligere information.

Selve fødslen

I de fleste tilfælde kan man planlægge at føde vaginalt efter ét tidligere kejsersnit, såfremt årsagen til det første kejsersnit ikke længere er til stede. Der er cirka 75 % chance for at føde vaginalt, hvis du tidligere har fået foretaget kejsersnit. Har du allerede født vaginalt efter et kejsersnit, øges din chance for at føde vaginalt til cirka 90 %.

Efter et kejsersnit vil arret i din livmoder være svagere end resten af livmoderen. Derfor er der en lille risiko (cirka 1 %) for, at livmoderen kan briste ved en efterfølgende fødsel. Risikoen er større, hvis der kun er gået kort tid mellem graviditeterne. Bristningen sker ikke uden ve-aktivitet. Hvis livmoderen brister, kan det være alvorligt for både dig som fødende og for
barnet, fordi du kan bløde en del, og fordi moderkagen kan løsne sig for tidligt.

Har vi mistanke om, at livmoderen er ved at briste, vil vi derfor foretage et akut kejsersnit. Et akut kejsersnit indebærer en lidt større risiko for komplikationer end et planlagt kejsersnit.

Igangsættelse efter tidlige kejsersnit

Hvis det er nødvendigt at sætte fødslen i gang, vil vi vurdere, om livmoderhalsen er klar ("moden") til, at vi kan prikke hul på fosterhinderne ("tage vandet"). Hvis vi ikke kan tage vandet, kan vi eventuelt anlægge en fødeballon (ballonkateter) til at modne livmoderhalsen og dagen efter tage vandet. I nogle tilfælde vil vi dog anbefale kejsersnit i stedet for forsøg på igangsættelse af fødslen.

Overvågning af barnet

Hvis det planlægges, at du føder vaginalt i denne graviditet, vil du og barnet blive overvåget mere intensivt under selve fødslen. Det indebærer, at du og barnet overvåges med CTG (hjerte-/ve-registrering), og at du har en jordemoder eller en anden fagperson hos dig under det meste af den aktive fødsel.

Vestimulation under fødslen

Hvis det bliver nødvendigt med et vestimulerende drop, vil dette blive brugt med forsigtighed. Hvis der på trods af dette ikke er tilstrækkelig fremgang i din fødsel, vil vi anbefale et kejsersnit.

Smertelindring under fødslen

Får du behov for smertelindring under fødslen, vil du have samme muligheder som alle andre fødende.

For de fleste tager det lidt længere tid at komme sig efter et kejsersnit end efter en vaginal fødsel. Der kan være flere smerter, og der går ofte længere tid før, mælken falder til.

Der er risiko for infektion i livmoderen eller operationssåret. Risikoen er øget i forbindelse med akut kejsersnit. Denne risiko forsøges mindsket ved at give antibiotika forud for alle kejsersnit.

Rygbedøvelse, som anvendes ved de fleste kejsersnit, medfører hos 1-2 % en kraftig hovedpine i tiden efter kejsersnittet. Dette kræver en speciel behandling.

Der er en lille risiko for skade på blære, tarm eller andre organer i bughulen under kejsersnittet. Denne risiko er større, hvis man har fået foretaget flere kejsersnit.

Der er øget risiko for kortvarigt vejrtrækningsbesvær hos barnet og dermed overflytning til børneafdelingen, især hvis kejsersnittet foretages mere end 10 dage før terminsdatoen. Dette skal opvejes imod den større risiko for, at man går spontant i fødsel og dermed skal have foretaget kejsersnittet akut, hvis kejsersnittet er planlagt tæt på terminsdatoen.

Ønsker du kejsersnit, eller overvejer du det, kan det være en god ide, at læse vores patientinformation ”Kejsersnit”.

Hvis du har spørgsmål til denne patientinformation, kan du kontakte din jordemoder.

Hvis du har behov for en samtale med en fødselslæge, kan du henvises til dette af din egen læge eller jordemoder.