Robotassisteret operation for prostatakræft (fjernelse af prostata)

Ved den ambulante forundersøgelse forberedes du til operationen. Dette foregår ved:

• journaloptagelse
• samtale med narkoselæge vedrørende bedøvelse og smertebehandling
• samtale med fysioterapeut vedrørende fysisk aktivitet efter operationen og bækkenbundsøvelser

Derudover skal din urin undersøges, du skal have målt blodtryk, taget blodprøver og eventuelt hjertekardiogram.

Du skal holde pause med din blodfortyndende medicin.

Hvis dette ikke allerede er aftalt med lægen, bedes du kontakte os.

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle smerter, når du kommer hjem:

• Paracetamol (fx Pamol, Panodil eller Pinex), kan købes i håndkøb.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Hvis du får medicin, skal du medbringe denne i original emballage.

Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du ikke tage din vanlige morgenmedicin på operationsdagen.

Får du normalt blodfortyndende medicin, så skal du følge den anvisning, som du har fået af lægen i klinikken.

Hvis du har sukkersyge, skal du give os besked.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Du skal bade om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion:

• Tag et grundigt bad og børst dine tænder.
• Smør dig ikke ind i creme på kroppen. Brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen.

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme.

Du skal fjerne evt. hår i det område, hvor du skal opereres:

• Hele maven (fra brystvorterne ned til kønsbehåringen)

Under operationen skal der sidde et plaster på det felt, hvor hårene er fjernet.

Du skal bruge en barbermaskine eller hårklipper. Du må ikke bruge en skraber, da det kan give små rifter og infektion.

Der må godt være små stubbe på højst 2 mm.

Operationen, der foretages i fuld bedøvelse, foregår robotassisteret og gennem 5 små snit, der anlægges i området omkring navlen og til skambenet.

Ved operationen fjernes hele blærehalskirtlen og begge sædblærer. Når blærehalskirtlen fjernes, kan den indre lukkemuskel til blæren og nervetråde til svulmelegemerne beskadiges. Det kan medføre problemer med at holde på vandet (inkontinens) og rejsningsbesvær (impotens).

Hvis sygdommen er i et meget tidligt stadium, er det muligt at skåne nerverne omkring prostata; selv ved nerveskånende operation vil 40-60% efterfølgende have rejsningsbesvær.

Selve operationen varer sædvanligvis omkring 2-4 timer.

Efter operationen køres du til opvågningsafsnittet og senere samme eftermiddag eller aften tilbage til Urinvejskirurgisk sengeafsnit.

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.

Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Du kan forvente mindre eller større grad af utæthed (inkontinens) i tiden efter kateterfjernelsen. Det vil i de fleste tilfælde gradvist aftage i takt med optræning af bækkenbunden.

Mange vil som konsekvens af operationen få potensproblemer, men mister ikke lysten til seksuelt samvær.

Potensproblemer kan i mange tilfælde afhjælpes med tablet- eller injektionsbehandling. Du får mulighed for både at tale med sygeplejerske og læge om problemstillingen ved de ambulante opfølgninger.

Der kan tilbydes sexologisk rådgivning ved specialuddannet sygeplejerske i forhold til din ændrede seksualitet.

Kateteret er tilkoblet en urinpose. I toppen af kateteret sidder en ballon, som gør, at kateteret ikke kan glide ud. Vi vil inden udskrivelsen vejlede dig i pasning af kateteret. Du skal beholde kateteret i en uge.

Om morgenen på operationsdagen vil du få smertestillende tabletter, og i forbindelse med operationen sprøjtes der et lokalbedøvende stof i operationssåret. De efterfølgende dage vil du måske opleve smerter i sårområdet og evt. gener fra kateteret.

Du vil få udleveret smertestillende tabletter under indlæggelsen, samt til de første dage efter udskrivelsen.

Det er ligeledes helt normalt at have smerter i skuldrene. Dette skyldes den måde, hvorpå operationslejet tippes under operationen, samt at der anvendes kuldioxid under operationen, som kan bidrage til et tryk op mod muskulaturen i skuldrene. Her kan du få udleveret varmepakninger, som bedrer dette betydeligt.

Hvis du er øm i forbindelse med at sidde, kan du benytte følgende aflastende teknik med to håndklæder:

Snittene er lukket med clips. Disse skal fjernes 10 dage efter operationen hos din egen læge. Du får en clipsfjerner med herfra.

I denne periode er det vigtigt, at du skåner sårene i forbindelse med at komme ind og ud af sengen ved at bruge den ”albueteknik”, som blev vist af fysioterapeuten til forundersøgelsen.

Der kan i længere tid efter operationen være nedsat følsomhed på huden omkring operationssåret. Dette skyldes beskadigelse af de små nerveender i huden. Den nedsatte følsomhed forsvinder ofte med tiden. Huden kan blive misfarvet omkring sårene og helt ned omkring pungen. Dette aftager over tid.

Der kan de første dage komme let sivning fra såret. Dette er helt normalt. Du vil få udleveret ekstra plaster til såret herfra, det er dog vigtigt at fjerne plastret 2 dage efter operationen. Du må gerne gå i brusebad, såret kan sagtens tåle vand og sæber. Får du feber, varme/rødme/hævelse ved såret, skal du kontakte læge.

Arrene skal beskyttes mod sol i 1 år, for at undgå misfarvning (brug solcreme med højeste faktor).

Om aftenen efter operationen støttes du til at komme ud af sengen. Du skal starte med at gå små ture og efterhånden øge distancen.

Som nyopereret kan der være problemer med at få maven i gang. Under indlæggelsen får du derfor lette afføringsmidler. Du vil få udleveret afføringstabletter, samt Toilax (lille tube, til indføring i endetarm) Du vil blive instrueret i anvendelsen.

Det er vigtigt at du kommer godt i gang med træningen, så du kan træne selvstændigt frem til 6 ugers opfølgningen.

Området omkring endetarmsåbningen er et godt pejlemærke for at mærke knibet (knibefunktionen). Her er bækkenbunden tykkest og derfor mærkes en knibeøvelse som en lukning af endetarmen. Du kan muligvis også mærke at pung og penis løfter sig lidt når du lukker. Du skal kun holde knibet så længe, at du kan mærke, at der stadig er en spænding at slippe. Pauserne er vigtige. Det er her musklerne hviler sig og bliver klar igen.

Under knibet sker der kun en lille bevægelse og derfor skal du ikke kunne mærke en bevægelse i maven eller balderne.

Du skal huske at trække vejret almindeligt under træningen. 

Det er forskelligt fra person til person, hvor hurtigt man kan gå fra trin 1 til trin 2 og videre til trin 3. Det afhænger af flere faktorer og fysioterapeuten vil vejlede dig.

Lig på ryggen med bøjede ben. Du må også gerne ligge på siden.

Knib sammen ved endetarmsåbningen. Fornem en lille snøring, som hvis du skulle holde på en prut. Hold knibet i 4 sekunder. Slip igen. Hold 4 sekunders pause. Gentag øvelsen 10-15 gange.

Kan du ikke mærke at du slipper knibet, er det fordi bækkenbundsmusklerne er blevet trætte og du må stoppe træningen.

Du skal træne denne øvelse 3 gange om dagen. Husk at skifte mellem højre og venstre side når du træner i sideliggende.

Når du er kommet godt i gang med træningen og kan gennemføre 10-15 knib á 4 sekunder skal du øge tiden på knibene. Du skal nu holde knibene i 6 s

sekunder og arbejde dig op til at kunne gennemføre 10-15 stk. Slutteligt skal du kunne udføre 10-15 knib á 8 sekunder.

Sid på en fast stol. Der skal trænes i 3 positioner.

Knib sammen ved endetarmsåbningen og hold knibet i 5-10 sekunder. Hold pause i 5-10 sekunder. Vær opmærksom på, at du mærker at du giver slip. Kan du ikke mærke det, har du holdt knibet for længe. Gentag øvelsen 5-10 gange i hver position. 2-3 gange dagligt.

Desuden skal du prøve at holde et knib i max. 30 sek. Gentag højest to gange om dagen.

Der er ikke længere restriktioner efter 6 ugers opfølgningen. Du må alt, så genoptag dine motionsformer og vanlige arbejde. Du er ikke nødvendigvis tæt, men på vej. Der skal stadig trænes bækkenbund, men mest i relation til dagligdags aktiviteter.

Det kalder vi funktionstræning.

For eksempel: Sæt dig på en stol. Knib sammen og rejs dig op. Slip knibet og hold pause. Knib sammen og sæt dig ned. Slip knibet og hold pause. Gentag øvelsen 5 gange.

Brug samme princip i andre situationer hvor du oplever at du er utæt. For eksempel i forbindelse med at løfte noget, hoste, bøje dig, hoppe osv.

• Hellere færre gode knib frem for mange halvdårlige.
• En daglig gåtur er vigtig for at komme dig efter operationen. På gåture skal du ikke tænke på selve knibet, men bare gå.
• Du kan ikke knibe hele tiden under en aktivitet, men knib sammen før start og ved behov flere gange undervejs
• Når bækkenbunden bliver stærkere, vil du automatisk have en lille spænding i musklerne, som passer til det du laver.
• Ved tissetrang: knib sammen et par gange så længe du kan.  Ved at udsætte tømningen af blæren øges kapacitet efterhånden.
• Tidsintervallet mellem hver vandladning skal med tiden op på 2 – 3 timer.
• Husk at tilpasse dit bleforbrug- og type efterhånden som du får mere kontrol over vandladningen.
• Du skal forvente at træne intensivt i tre måneder. Herefter skal du holde bækkenbundsmusklernes styrke og udholdenhed ved lige. Måske sker det automatisk sammen med anden træning, måske skal du fortsætte den specifikke træning.
• Hvis du bliver utæt, er det tegn på at du skal genoptage din træning.

 I de første 6-8 uger, må du IKKE:

• løfte over 10 kilo
• dyrke voldsom, fysisk sport
• udføre hårdt fysisk arbejde

• vask dagligt omkring urinrøret og under forhuden med vand og mild sæbe
• gerne brusebad (ikke karbad)
• hold kateteret fast på maven med plaster
• anvend nettrusser til at støtte penis

At have et kateter i blæren medfører en risiko for at udvikle blærebetændelse. Drik derfor 1,5 – 2 liter væske dagligt.

• hold øje med at der kommer urin i posen
• tøm posen inden den bliver for fuld (ellers virker den som en prop)
• sørg for at kateterposen holdes ca. 50 cm under blærens niveau
• undgå at slangen hænger under kateterposen, da det danner vandlås

Dette er helt normalt. Det er kun ved feber eller smerter, at du skal reagerer på dette.

Du skal kontakte os hvis du oplever følgende:

• kateteret glider ud
• der opstår kraftig blødning omkring kateteret eller der kommer kraftig blødning i kateterposen, og blødningen ikke forsvinder ved øget væskeindtagelse og nedsat fysisk aktivitet
• kateteret stopper, så urinen ikke kan løbe ned i posen. Herved kan du få kraftige smerter i blæren eller, at der løber meget urin ved siden af kateteret, og tøjet bliver vådt. Hvis der kun er lidt sivning ved siden af kateteret, betyder det ikke noget.
• der kommer kraftig sivning fra sårene med klar gullig væske (lymfe)
• feber over 38° grader
• smerter som ikke kan klares med tablet Pamol eller andet mildt smertestillende

Symptomer på indre blødninger er:

• stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• hurtig eller svag puls
• følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det også være tegn på indre blødninger:

• kvalme
• svimmelhed
• træthed eller utilpashed
• tørst

Find kontaktinformation i vejledningen.

Dette foregår på Urinvejskirurgisk Sengeafdeling. Mødetidspunkt er aftalt i forbindelse med din udskrivelse, og du skal regne med at komme hjem igen over middag.

Dagens program

• urinprøvetagning
• kateterfjernelse ved en sygeplejerske, med efterfølgende observation af vandladning og blæretømning
• instruktion i bækkenbundstræning ved fysioterapeut
• vejledning i anvendelse af hjælpemidler til inkontinens. Relevante hjælpemidler medgives indtil næste opfølgning

Du kan forvente mindre eller større grad af utæthed (inkontinens) de første uger efter kateterfjernelsen. Det vil i de fleste tilfælde gradvist aftage i takt med optræning af bækkenbunden.

Der medgives tid til næste ambulante opfølgning ca. 5 uger efter kateterfjernelsen.

Ca. 5 uger efter kateterfjernelsen skal du til ambulant opfølgning i Urinvejskirurgisk Ambulatorium. Ca. 1 uge før dette besøg skal du have taget en blodprøve på nærmeste hospital. Ved blodprøven kontrolleres din blodprocent, nyrefunktionen og PSA.

Besøget indebærer

• vandladningsundersøgelse (flowmåling) for at kontrollere, at der ikke er forsnævring i urinrøret. Derfor er det vigtigt at du møder med fyldt blære, for at kunne udføre undersøgelsen
• blæreskanning for at se om du kan tømme blæren
• Vejledning og kontrol af bækkenbundsøvelser v. fysioterapeut
• Mulighed for at tale om inkontinensproblemer samt evt. udlevering af bleer
• svar på blodprøverne
• mulighed for at tale om potensproblemer

svar på spørgsmål du i øvrigt måtte have

Ambuflex er opfølgning ved hjælp af et elektronisk spørgeskema og kontrol af blodprøver. Lægen informerer herom, og der udleveres en pjece.