Det gælder uanset, hvor renlig patienten er.

Det er som regel uden betydning og behandles kun, hvis der er feber eller andre tegn på betændelse i urinen eksempelvis ildelugtende urin, grumset urin eller smerter i flanken.

Det kan eksempelvis være Drain fix, Skater fix eller lignende. Over den sættes en steril vandtæt forbinding (Tegaderm), så du kan tage brusebad.

I hjemmeplejen kan man ifølge hygiejnesygeplejersken anvende ren teknik ved forbindingsskift, samt rene forbindinger, såfremt der ikke er forhold, der modsiger dette. Alligevel anbefales du, at anvende den sterile forbinding, der hedder Drain fix eller Skater fix. Denne type forbinding holder nefrostomikateteret specielt godt fast, eller gaze og Tegaderm.

Hjemmesygeplejersken skifter forbindingen ved nefrostomikateteret, mellemrøret (slangen mellem nefrostomikatetret og dagsposen), samt dagsposen en gang om ugen, eller efter behov.

Hjemmesygeplejersken vil også observere huden omkring nefrostomikateteret for tegn på betændelse, og der kontrolleres, om der er knæk på kateteret. Når forbindingen skiftes, renses huden omkring indstiksstedet med sterilt saltvand.

Dagposen bruges døgnet rundt. Den sidder i en lille holder på benet og kan bruges under tøjet.
Om natten kan du have brug for at opsamle større mængder urin uden at skulle op og tømme posen. Til dagposen kan du derfor tilslutte en natpose. Der bruges en ny natpose hver nat.

Kateteret og opsamlingsposen udgør på denne måde et lukket drænagesystem.

Det er for at sikre, at urinen ikke løber opad.

Holder du den lukket, mindsker du risikoen for infektion.

Det er en god ide at lægge den tømte pose i en plastikpose, inden den puttes i skraldespanden.

Der findes mange slags poser. Der er forskellige størrelser, slangelængder og lukkemekanismer.

Det er gratis for dig at have et nefrostomikateter. Du vil få udleveret det du skal bruge på Urinvejskirurgisk Afsnit, Urinvejskirurgisk Klinik eller fra din Kommune. Personalet vil informere dig om dette.

Du anbefales at drikke 2 liter væske dagligt. Det er for at sikre, at kateteret bliver skyllet godt igennem. Al flydende væske tæller med.

Det kan være svært at få den vandtætte forbinding til at holde helt tæt.

Hvis du skulle have problemer eller spørgsmål i den forbindelse er du meget velkommen til at tale med afdelingens læger ellers sygeplejersker.

Der vil med tiden ske aflejringer af blandt andet kalk på og i kateteret. Det skal derfor skiftes regelmæssigt.

Du får tilsendt en dato til dette. Når nefrostomikateteret er skiftet, bliver du fulgt til Urinvejskirurgisk Dagafsnit til kortvarig observation, hvorefter du kan tage hjem igen.

Hvis dit nefrostomikateter er stoppet, vil du ofte opdage det ved:

• at der eventuelt løber urin ud ved siden af nefrostomikateteret, så forbindingen og tøjet bliver vådt.
• at du eventuelt får smerter/trykken i flanken - fordi urinen ophober sig i nyren.
• manglende funktion af kateteret, kan også skyldes, at du ikke har drukket væske nok.

Du skal kontrollere, om der er knæk på slangen. Er dette tilfældet rettes slangen ud, og du kan nu se om nefrostomikateteret fungerer med urin.

Årsagen kan også være, at hullerne i enden af nefrostomikateteret er stoppet til. Dette sker især, hvis urinen er meget koncentreret eller grumset. Kontakt din hjemmesygeplejerske. Hun kan skylle nefrostomikateteret igennem med sterilt saltvand, og på den måde “puste” propperne væk.

Er der stop i nefrostomikateret, kan det være aktuelt at skylle det igennem. Der skylles med 3-5 ml sterilt saltvand ad gangen. Hvis ikke der er frit tilbageløb, kan man aspirere forsigtigt. Der anvendes steril teknik.

Er der behov for at skylle gentagne gange, kan det være en fordel at anvende mellemrør med trevejshane.

Kontroller først om der er knæk på slangen. Er dette tilfældet rettes slangen ud, og du kan nu se om nefrostomikateteret fungerer med urin.

Hvis du ikke får nefrostomikateteret til at fungere, skal du kontakte din hjemmesygeplejerske.

Nefrostomikateteret kan glide helt eller delvist ud. Hvis det sker, er det nødvendigt, at du får kateteret skiftet. Kontakt din hjemmesygeplejerske eller egen læge, der vil arrangere det videre forløb.

Glider nefrostomikateteret ud om aftenen/natten skal du kontakte din hjemmesygeplejerske, som vil sætte forbinding over indstiksstedet. Hvis der i øvrigt ikke er problemer som eksempelvis smerter i flanken eller feber, kan genanlæggelse af nyt kateter vente til den efterfølgende dag. Dette vil din hjemmesygeplejerske hjælpe dig med at arrangere.

Stikkanalen, som kateteret ligger i indtil nyren, lukker hurtigt. Hvis stikkanalen er intakt, kan et nyt kateter anlægges uden gener.

Retninglinjerne findes som gratis download på Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk.