Får du blodfortyndende medicin, skal du kontakte den læge, som har bestilt undersøgelsen. Lægen tager stilling til, om du skal holde pause med din medicin.
Om undersøgelsen
Ved undersøgelsen skal du sidde eller ligge på et leje.
Du får smurt en creme på det område, der skal skannes, og et lydhoved føres henover med et let tryk.
Ved hjælp af ultralydsskanneren findes den bedst egnede muskel til vævsprøven, som regel lårmusklen.
Du får lokalbedøvelse, og derefter tages prøven, som sendes til undersøgelse.
Svaret foreligger som regel efter 1 uge.
Undersøgelsen tager cirka 15-30 minutter
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen fra den læge, som har henvist dig til Røntgenafdelingen