Ved en røntgenundersøgelse sendes der røntgenstråler igennem din krop. Den del af strålerne, der når frem til billedpladen, er grundlaget for, at der bliver dannet et billede.
Forbered dig til undersøgelsen
Af hensyn til risikoen for at beskadige et foster med røntgenstråler, skal du være sikker på, at du ikke er gravid. Hvis det er muligt, at du kunne være gravid, skal du få det tjekket før undersøgelsen.
Lægen, der har henvist dig, kan informere dig om dette.
Blodprøven må højest være en uge gammel.
Om undersøgelsen
Du skal ligge på et røntgenleje under undersøgelsen. Du får lagt en tynd kanyle i en blodåre på håndryggen. Samtidig får du en blød gummislange bundet stramt omkring håndleddet. Igennem kanylen får du indsprøjtet et røntgenkontraststof, som lægen kan følge på en skærm. Mens kontraststoffet fordeler sig op i armen, bliver der taget røntgenbilleder.
Du kan først forlade afdelingen ½ time efter, undersøgelsen er afsluttet.
Forvent at undersøgelsen varer en halv time
Videre forløb
Du får svar på undersøgelsen fra den læge, som har henvist dig til Røntgenafdelingen