Operation af brud i knæets bærende ledflade

Du skal købe smertestillende medicin, så du er klar til at behandle eventuelle smerter, når du kommer hjem efter operationen:

• Paracetamol (Pamol, Panodil eller Pinex)  

De fås i håndkøb på apoteket og i de fleste dagligvarebutikker.

Du skal selv sørge for transporten til og fra operationen.

Du må ikke selv køre bil i 24 timer efter operationen, fordi du stadig er påvirket af bedøvelsen. Husk at lave en aftale om, hvem der kan køre dig hjem.

Det er vigtigt, at du kan blive hentet, så snart du er klar til at komme hjem. 

Vær også opmærksom på, at nogle operationer kan gøre dig ude af stand til at køre i længere tid. Spørg på afdelingen, hvis du er i tvivl. 

Kost, rygning, alkohol, motion og søvn har alle betydning for et godt resultat for din operation. 

Din egen indsats er derfor vigtig. Det kan for eksempel være at spise proteinrig kost, stoppe med at ryge og drikke alkohol. Motion og god søvn styrker også din krop og psyke før din operation.

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din hjemkommunes sundhedstilbud på Sundhed.dk under "Sundhedstilbud".

Gå til www.sundhed.dk

• Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen eller aftenen før.
• Rens dine negle omhyggeligt og fjern neglelak og/eller kunstige negle samt alle piercinger, før du går i bad.
• Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.
• Smør dig ikke ind i creme efter badet og brug heller ikke parfume eller makeup.
• Lad smykker blive hjemme og undlad at tage kontaktlinser på.
• Husk også at børste dine tænder om morgenen.

Som udgangspunkt skal du have dit eget tøj på under operationen, men i nogle tilfælde vil du helt eller delvist skulle klæde om til hospitalstøj.

Det er i alle tilfælde vigtigt, at dit tøj er rent, nyvasket og løstsiddende.

Tøjet skal være uden metaldele inklusive BH'en.

Medbring en bog eller lignende i tilfælde af ventetid. 

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Bruddets type afgør, hvordan operationen udføres og hvilken type metal, der skal sættes i.

Jo mere kompliceret dit brud er, desto længere tid forventes dit forløb at blive.

Du må ikke støtte på benet i mindst 6 uger, da bruddet kan forskubbe sig og ledfladen synke ned, hvis der belastes på bruddet, før knoglen er helet.
En nedsunken ledflade er forbundet med dårlig ledfunktion og fejlstilling af knæet.

Du vil blive udstyret med en knæbandage, som giver ro til, at bruddet kan hele. Bandagen skal anvendes hele døgnet.

Dit normale funktionsniveau, knoglestyrke, rygning og øvrige tilstand har stor betydning for, hvor hurtigt dit brud heler.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

En blokade betyder, at man sprøjter et lokalbedøvende lægemiddel ind omkring en nerve.

På denne måde kan nerven ikke sende signaler videre, og hjernen modtager derfor ikke længere besked om, at noget gør ondt.

Bedøvelsen af nerven gør hele området følelsesløst (sovende fornemmelse) og ophæver muskelkraft helt eller delvist i en periode. Den bedøvede legemsdel bliver beskyttet, efter nerveblokaden er lagt.

Nerveblokaden bliver givet både for, at du kan blive opereret uden at opleve smerter, og for at du kan være smertedækket de første timer efter operationen.

Ved nerveblokade er der risiko for blødning, infektion og/eller nerveskade, men det forekommer meget sjældent.

En nerveblokades virkning er individuel. Den bedøvede kropsdel vil være følelsesløs de næste 10-24 timer. 

Af hensyn til efterforløbet er det vigtigt, at du tager den smertestillende medicin, som du får med hjem – også selvom du ikke umiddelbart har ondt.

Start smertebehandlingen, før blokaden holder op med at virke, for at forebygge smerter.

Oplever du fortsat nedsat følesans efter 48 timer, skal du kontakte os.

Nerveblokaden bliver lagt før operationen af en bedøvelseslæge. Lægen bruger en scanner for at finde nerven.

Du får lagt et tyndt plastikrør i en blodåre og påsat overvågningsudstyr i ca. 30 minutter.

Det kan svie og spænde lidt, når blokaden bliver lagt. Det er dog kortvarigt, da bedøvelsen virker hurtigt.

Lokalbedøvelsesmidlet på de bedøvede nerver begynder at virke i løbet af 30-60 minutter.

Når bedøvelseslægen har godkendt blokadens effekt, bliver overvågningsudstyret fjernet.

Dit underben vil være hævet og misfarvet efter operationen.

Du skal de første 2 uger ligge med benet 40 cm over hjertehøjde minimum 5 gange om dagen á ½ times varighed, så tilbageløbet af blod bedres, og hævelsen dermed mindskes.
Hvil benet på en fast hynde, så hælen er helt fri, og du undgår tryk.

Betydeligt hævelse øger risiko for dårlig sårheling, infektion, blodpropper og nervepåvirkning.
Grundige og hyppige vippeøvelser i ankelleddet bedrer tilbageløbet og forebygger blodpropper.

Hvis underbenet bliver tiltagende spændt, hævet og smertefuldt, eller du får feber, kan det skyldes årebetændelse eller blodprop, og du skal kontakte Ortopædkirurgisk Klinik.

Det er forventeligt, at du har en del smerter efter operationen, samt når du igen begynder at bevæge i knæleddet.

Du får smertestillende med hjem, så du kan sove om natten og har det acceptabelt, når benet er opad.

Får du Morfin-præparater bør du samtidig tage afføringsmiddel for at forebygge forstoppelse.

Knæbandagen skal beskytte bruddet i helingsperioden, som er ca. 8-12 uger. Det er derfor vigtigt, at bandagen sidder korrekt på dit knæ - uden at være så stram, at det hindrer tilbageløbet.

Bandagens drejeled, hvor bevægeligheden indstilles løbende, skal sidde lige ud for knæleddet.

Bandagen indstilles 0°-30° i starten og ændres løbende.

Når bandagen øges i bevægelighed, er det vigtigt, at du træner i at bevæge knæet tilsvarende, selvom du endnu ikke må støtte på benet.

Bandagen har tendens til at glide ned, når benet er nedad, og derfor er det vigtigt, at du selv kan justere den ved behov.

Oplever du tryk fra knæbandagen eller andre gener, kan du kontakte Ortopædkirurgisk Klinik.

Hvis du må tage knæbandagen af, løsner du velcrobåndene foran. Undlad at adskille skinnen og polstringen.

Når du skal have knæbandagen på igen, skal hængslerne være placeret ud for knæets midte. Det er nemmest for dig, hvis du sidder i en seng eller på gulvet, så hele benet er understøttet.

Placér bandagen således, at midten af hængslerne er ud for den nederste del af din knæskal ved let bøjet knæ, så skinne og knæ bøjer sammen sted.

Stram først de to bånd tættest knæet. Stram herefter de øvrige bånd. Knæbandagen skal sidde tæt og fast om benet. Hvis den føles løs, skal du stramme velcrobåndene.

Glider knæbandagen ned, kan du afhjælpe dette ved at anlægge elastikforbinding, bære en strømpe eller eventuelt tynde joggingbukser under knæbandagen.

Lav øvelserne for at

• minimere tab af muskelstyrke
• mindske hævelse og
• vedligeholde bevægeligheden i leddet.

Lav nedenstående øvelser 2-4 gange dagligt, mens du har knæbandagen på, i det omfang knæbandagen og smerterne tillader det.

Lig på ryggen.

Spænd låret og stræk knæet, så hælene løftes fri af underlaget. Hold spændingen i 10 sekunder. 

Gentages 5-8 gange.

Sid på en stol. 

Stræk den ene ben, så meget du kan. Hold spændingen i 10 sekunder. 

Gentages 5-8 gange.

Lig på ryggen.

Skiftevis bøj og stræk fodleddet. 

Gentages 10-20 gange.

Lig på siden. 

Øverste ben føres bagud ved at spænde i balden.

Hold spændingen – hælen løftes mod loftet. 

Gentages 10-20 gange.

Du har i starten brug for stokke/gangstativ samt evt. badebænk og kørestol.

Du vejledes om egnede hjælpemidler, men du må kontakte os, hvis det ikke fungerer optimalt, når du kommer hjem.

Badet tages siddende med benet strakt og eleveret i samme højde, så knæbandagen ikke bliver våd.

Du må pakke ben og knæbandage ind i en tætsluttende plasticpose og gerne med et viskestykke under lukningen, så vandet ikke siver ind.

Lægen vil i forbindelse med operationen lave en individuel plan for dit forløb, hvor du kommer til kontrol i Ortopædkirurgisk Klinik:

- Kontrol med røntgen efter 2 uger, hvor der fjernes clips/justering af bandage
- Kontrol med røntgen efter 6 og 10 uger samt ekstra ved behov.

Den kliniske undersøgelse samt røntgenbilleder afgør, hvornår og hvor meget du må støtte på benet.

Knæleddet bliver hurtigt stift som følge af skaden og lang periode med nedsat bevægelighed.

Det er vigtigt at træne både muskulatur og knæets bevægelighed, hvilket en motionscykel er velegnet til, når du har fået lov at støtte på benet.

Videre genoptræning ved fysioterapeut aftales med lægen.

Det kan tage op til 3 måneder før knoglen er fuldstændig ophelet.

Du kan i lang tid have gener i form af smerter, hævelse og nedsat bevægelighed i knæet.

Du kan med fordel anvende støttestrømpe for at afhjælpe evt. hævelse.

Generne vil aftage gradvist og kan være til stede op til 1 år efter operationen.

For nogle kan det blive aktuelt at fjerne skruer eller andet metal i knoglen.
Dette planlægges sammen med lægen, hvis det hindrer din bevægelighed eller generer dig på anden vis.

Varige mén ses ofte, da knæets ledflade er involveret i bruddet.