Information om dysfagi - problemer med at synke mad og drikke

Du kan have dysfagi, hvis du:

- har vanskeligt ved at tygge og bearbejde mad og drikke i munden.

- ofte hoster eller rømmer dig i forbindelse med at spise og drikke.

- har en uklar eller grødet stemme.

- har vanskeligt ved at synke dit spyt, synker kun få gange eller savler.

- har for lidt spyt, eller er tør i munden.

- fejlsynker maden, det vil sige, at maden kommer i "den gale hals".

- har lungebetændelse forårsaget af fejlsynkning eller feberperioder uden klar årsag.

- har svært ved at koordinere vejrtrækningen, mens du spiser eller drikker.

- har svært ved at holde hovedet opret, mens du spiser og drikker.

- er underernæret, dehydreret eller har haft ufrivillig vægttab.

Når du har problemer med at synke, risikerer du at få mad eller drikke ned i luftrøret og ned i lungerne i stedet for spiserøret.

Kommer mad eller væske i luftrøret og i lungerne, kaldes det aspiration, og det kan give lungebetændelse. Dette kan blandt andet undgås ved at tilpasse konsistensen af mad og drikke, så den passer til din nuværende evne til at tygge og synke.

Er der mistanke eller tegn på, at du har tygge- eller synkeproblemer, kan en ergoterapeut undersøge dig og vurdere, hvilke tiltag der skal sættes i værk. 

Ergoterapeuten vil herefter blandt andet informere om:

- Din mest hensigtsmæssige siddestilling ved måltider.

- Behov for eventuelle tiltag omkring mundpleje.

- Behov for eventuel støtte af en person ved måltider.

- Hvilken konsistens af mad og drikke du anbefales at indtage.

- Mulighed for træning af mund og svælg.

En god siddestilling kan nemlig nedsætte risikoen for fejlsynkning.

Når man har problemer med at tygge maden eller har nedsat tungefunktion, kan det også være vanskeligt at rense munden efter et måltid, og du kan have problemer med slim og madrester i mund og svælg.

Det er vigtigt, at du fjerner belægninger og madrester, da god mundhygiejne er med til at forebygge tandproblemer og nedsætte risikoen for, at der kommer bakterier i lungerne. Hvis du fejlsynker, kan de bakterier, som du har i munden, følge med ned i lungerne, og de vil kunne udvikle sig til en lungebetændelse.

Vi anbefaler derfor, at du holder en god mundhygiejne. Du bør børste tænder, eller få hjælp til at rense mund og tænder flere gange i døgnet og gerne i forbindelse med måltider. For nogle personer kan det være nødvendigt også at rense munden inden et måltid.

Hvis du har dysfagi, kan det være godt at spise mad med en tilpasset konsistens.

Formålet med at spise mad og drikke med den rette konsistens er dels at beskytte dine luftveje og dels, at du kan spise og drikke i tilstrækkelige mængder. 

Mad med en tilpasset konsistens skal helst se lige så appetitlig ud som normal mad, så du bevarer lysten til at spise, og du får dækket kroppens behov for energi og næringsstoffer.

I nogle tilfælde kan det blive nødvendig med en sonde igennem næsen til mavesækken i en periode. Det kan være, fordi der er stor risiko for, at du fejlsynker, når du spiser og drikker, eller fordi du ikke kan spise og drikke nok.

Vær opmærksom på forskellige konsistenser på én gang

Is og fløde smelter i munden og bliver til tynd væske.

Det vil sige, at hvis det spises sammen med grød uden at være rørt rundt, så skal du kunne håndtere forskellige konsistenser på én gang.

Normal konsistens betyder, at der ingen begrænsninger er i forhold til madens konsistens. 

Der kan være forskellige konsistenser til stede på én gang. Der kan være dele, som er trævlede, hårde, sprøde, med en ydre skal, klæbrig eller granulerede.

Du skal have normal tygge og synkefunktion for at kunne spise mad i normal konsistens.

Eksempel på ret med normal konsistens:

Stegt fiskefilet med sprød skorpe, kogte kartofler, råkost og persillesovs.

Dessert: frisk frugt (æble med skræl, ananas med trævler, vindruer med skal) med råcreme og nøddedrys.

Blød, saftig og våd konsistens, der er let at bide over eller mose med en gaffel.

Denne konsistens kan du spise, hvis du har let besvær med at tygge, men du har normal tungefunktion og synkefunktion.

Eksempler på blød konsistens:

• Brød uden hård skorpe og kerner.
• Kogte kartofler med sovs, eller kartoffelmos.
• Godt kogte grøntsager, som kan moses med en gaffel.
• Fars uden hårde skorper.

Eksempel på ret med blødkonsistens: Stegt fiskefilet med blød skorpe, kogte kartofler og gulerødder i mundrette bidder, persillesovs. Dessert: Henkogt frugt med råcreme.

Gratin er en blød, ensartet sammenhængende konsistens, som er let at tygge. Alle ingredienser skal være pureret inden tilberedning. Konsistensen er som en æggestand; den holder formen og flyder ikke ud.

Mad i gratin-konsistens kan du spise, hvis du har nogen tyggefunktion. Du bruger primært tungen til at bearbejde mad med denne konsistens. 

Mad i gratin-konsistens skal suppleres med ernæringsprodukter eller sonde ernæring. 

Eksempler på gratin-konsistens:

• Havregrød og øllebrød.
• Marmelade uden hele bær.
• Fromage uden nødder og chokoladestykker.
• Tyk suppe uden fyld, rørt med fortykningsmiddel.

Eksempel på ret med gratin-konsistens: Gratin-fiskefilet, kartoffelmos, gratin-gulerod, sovs med persilleolie. Dessert: frugtgrød uden hele bær rørt sammen med flødeskum.

Cremet konsistens er en luftig, ensartet og tyk konsistens.

Maden skal være naturligt cremet, eller også skal ingredienserne pureres til en cremet konsistens. Det er nemt at forme maden til en sammenhængende masse, der kan synkes.

Cremet mad kræver ikke, at du kan tygge maden, men du skal have nogen tungetransport og synkefunktion.

Mad i cremet konsistens skal suppleres med ernæringsprodukter eller sonde ernæring.

Eksempler på cremet konsistens:

• Blendet øllebrød eller havregrød.
• Tykke surmælksprodukter uden frugtstykker, såsom ymer og skyr.
• Puré af kogte grønsager, rørt med fortykkelsesmiddel.

Eksempel på ret med cremet konsistens Fiskefilet i cremekonsistens, kartoffelmos, gulerod af cremekonsistens, sovs med persilleolie. Dessert: cremet frugtgrød uden hele bær rørt sammen med flødeskum.

Hvis du har dysfagi, kan du have svært ved at drikke tynde væsker såsom vand, saftevand eller kaffe. En tynd væske flyder hurtigt og kan være svær at kontrollere i munden under synkningen og kan derfor nemt ende i luftvejene.

Fordi det er vigtigt at få nok at drikke, bør man altid afprøve, om man kan drikke vand. Måske er en rigtig god siddestilling med lang nakke nok til, at du kan drikke vand i normal konsistens.

Vi anbefaler ikke, at du bruger en "tudekop" når du har synkebesvær, da anvendelse af "tudekop" fremmer bag-overbøjet nakke, hvilket er uhensigtsmæssigt og øger risikoen for fejlsynkning.

Væsker kan tilpasses, så de har en fortykket konsistens. Fortykkede væsker flyder langsommere og kan være lettere at styre og synke. Det kan være nødvendigt at anvende et fortykningsmiddel, som er et pulver, der gør væsken tykkere.

Når du har tilsat fortykningsmidlet, skal væsken stå i 2 minutter og omrøres med en gaffel før indtag.

Det kan anvendes i både kolde og varme drikke. Nogle fortykningsmidler kan ikke bruges i mælk og væske med kulsyre.

• Almindelig konsistens som vand.
• Let fortykket drikkekonsistens som kakaomælk. Det løber langsommere end tynde drikke, kan drikkes af glas/kop og kan med ekstra sugekraft drikkes med sugerør.
• Moderat fortykket konsistens som sirup i stuetemperatur. Det løber meget langsomt, men kan drikkes af glas.
• Meget fortykket konsistens som en budding/gele, der spises med en ske.

Dysfagi kan give problemer, når du skal have medicin. Tal med din læge om, hvordan du bedst tager medicinen.

Når du har svært ved at tygge eller synke, er det sandsynligt, at du ikke spiser lige så meget mad, som din krop har behov for. Det kan give risiko for, at du bliver underernæret. Underernæring gør, at din krop bliver mere modtagelig for sygdom, og du har vanskeligere ved at blive rask, hvis du først er blevet syg.

5 råd for at få tilstrækkelig mad

1. Mad og drikke skal have den rette konsistens, så du skal bruge færrest mulige kræfter på måltidet.
2. Spis mange måltider: Gerne 6-8 små måltider om dagen.
3. Spis mad med et højt indhold af protein såsom æg, mælkeprodukter, ost, fisk og kødprodukter.
4. Spis mad med højt fedtindhold, for eksempel fede mejeriprodukter, og berig maden med fedt såsom planteolier, plantemargarine, smør, piskefløde, cremefraiche, mayonnaise.
5. Drik energiholdige drikkevarer, for eksempel kakao, koldskål, drikkeyoghurt, sødmælk, saftevand, sodavand og juice (fremfor kaffe, te). De kan fortykkes til passende konsistens.

En diætist kan vejlede dig, så din kost kommer til at indeholde tilstrækkelig energi og næringsstoffer.

Københavns kommune har en hjemmeside med opskrifter på synkevenligt mad. Find opskrifterne på www.synkevenligt.kk.dk

Øre-næse-halsafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup

Hospitalsparken 15
7400 Herning

+45 7843 9744

Telefontid hverdage mellem kl. 08.00-10.00 og 13.00-14.00, onsdage dog 09.00-10.00 og 13.00-14.00.