Blodprop i hjernen (stroke)

Det er typisk for en blodprop, at symptomerne kommer meget hurtigt. De fleste personer med blodprop har et eller flere pludseligt opståede symptomer

• Lammelse i den ene side af ansigtet 
• Lammelse af arm og/eller ben på den ene side
• Påvirket bevidsthed
• Sprogforstyrrelse - for eksempel problemer med at finde ord
• Synstab - pludselige udfald af en halvdel af synsfeltet
• Pludselig indsættende svimmelhed ledsaget af andre symptomer, f.eks. besvær med at koordinere. Svimmelhed alene er sjældent tegn på blodprop.

Selvom symptomerne på blodprop er forbigående, er det vigtigt at kontakte læge med det samme, for at blive undersøgt nærmere og forebygge nye tilfælde af måske blivende symptomer ved blodprop i hjernen.

Blodprop i hjernen betyder at et blodkar i hjernen er helt eller delvist aflukket. Blodforsyningen nedsættes i det ramte område af hjernen, hvilket hæmmer hjernecellernes funktioner.

Nogle blodpropper opløses af sig selv og nogle blodpropper opløses kun, når der gives medicinsk blodfortyndende behandling. I andre situationer forbliver blodkarret lukket, også selvom der gives medicinsk behandling. Forskellige faktorer har betydning for, om der opstår en egentlig skade af hjernevævet og dermed varigheden og sværhedsgraden af symptomerne.

• Udrede og behandle dine symptomer
• Hvis muligt, afklare årsagen til din blodprop i hjernen
• Påbegynde medicinsk behandling, der kan forebygge en ny blodprop
• Informere om, hvad du selv kan gøre for at forebygge en ny blodprop
• Aftale en plan med dig for opfølgning af din behandling

Hvis det ved udskrivelsen vurderes, at du har behov for yderligere genoptræning, laver vi i samarbejde med dig en genoptræningsplan, som er en henvisning til genoptræning i din hjemkommune. Du modtager en kopi af genoptræningsplanen, som også sendes til kommunen og din egen læge.

Kommunen skal senest fire hverdage efter du er udskrevet fra os, informere om hvor og hvornår du kan starte på genoptræningen, samt hvilket niveau af genoptræning kommunen har vurderet, du har brug for. Du bør, som udgangspunkt, tilbydes opstart af genoptræning indenfor 7 kalenderdage.

Valg af forebyggende behandling efter en blodprop i hjernen afhænger af årsagen til blodproppen.

Langt de fleste patienter med en blodprop i hjernen vil få blodfortyndende medicin. Blodfortyndende medicin virker ved enten at hæmme blodpladernes evne til at klumpe sammen og/eller ved at hæmme blodets evne til at størkne. Derfor forebygger blodfortyndende medicin nye blodpropper. Typen af blodfortyndende behandling afhænger af årsagen til blodproppen.

Forhøjet blodtryk er en hyppig årsag til blodprop i hjernen. Blodtrykssænkende medicin reducerer risikoen for ny en blodprop hos personer med forhøjet blodtryk og mange vil have behov for blodtrykssænkende medicin resten af livet.

Vi anbefaler, at du får kontrolleret blodtrykket regelmæssigt via din egen læge. Hvis du ændrer livsstil med f.eks. rygeophør, vægtreduktion, mindre saltindtag, mere motion og kostomlægning vil det også have positiv indflydelse på dit blodtryk.

Hvis du tidligere har haft blodprop i hjertet, hjerteklapfejl eller atrieflimren, stiger din risiko for blodprop i hjernen. Disse faktorer indgår i undersøgelser og behandling.

Kosten har en væsentlig betydning for risikoen for blodpropper, men effekten af kostomlægning er ikke altid nok i reduktion af kolesteroltallet og mange behandles derfor med kolesterolnedsættende medicin.

Du bør få kontrolleret dit kolesteroltal hos egen læge, og i øvrigt følge Sundhedsstyrelsens kostanbefalinger:

• Spis frugt og grønt – 6 om dagen
• Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen
• Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød – hver dag
• Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager
• Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
• Spis varieret – og bevar normalvægten
• Sluk tørsten i vand

Rygning er en velkendt risikofaktor for blodprop i hjernen. Risikoen for en ny blodprop er for rygere 2-4 gange højere end for ikke-rygere. Rygeophør medfører et betydeligt fald i risikoen allerede inden for de første år. På baggrund af den viden, der findes om rygningens biologiske indvirkning og rygning som risikofaktor for blodprop i hjernen, så anbefales du at holde op med at ryge.

Vi kan henvise dig til rygestopkursus i din kommune. Du kan også spørge efter rygestopkurser, f.eks. hos din egen læge, på apoteket eller i dit sundhedscenter.

Et højt alkoholindtag øger risiko for blodprop i hjernen.

Derfor anbefales du at følge Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol:

• Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred
• Drik ikke alkohol for din sundheds skyld
• Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på max. 10 genstande om ugen og max. 4 genstande ved samme lejlighed.
• Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld.
• Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol da din krop er længere tid om at omsætte alkoholen.
• Tal med din egen læge for at få hjælp til at reducere mængden via samtaler og evt. medicin.

Undersøgelser viser at fysisk aktivitet som gang, cykling, husligt arbejde m.m. nedsætter risikoen for blodprop.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bevæger sig dagligt. Som voksen minimum 30 minutter ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Som udgangspunkt skal den fysiske aktivitet foregå ved moderat intensitet. Ved moderat intensitet forstås at du bliver lettere forpustet, men stadig kan tale.

Mindst to gange om ugen anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet ved høj intensitet i 20 min. Ved høj intensitet forstås at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

Derfor anbefales du regelmæssig fysisk aktivitet i det omfang, det er muligt.

• Gå jævnligt til kontrol hos din egen læge – et velreguleret blodtryk, kolesteroltal og indtagelse af den korrekte medicin er meget vigtig
• Tag din medicin efter lægens anbefaling
• Følg Sundhedsstyrelsens kostanbefalinger
• Rygestop anbefales
• Følg Sundhedsstyrelsens udmeldinger om alkohol
• Vær fysisk aktiv og dyrk motion

Symptomerne ved en mindre blodprop med milde symptomer mindskes hurtigt inden for få dage eller uger. Nogle patienter vil opleve at symptomerne forsvinder helt. Andre vil have blivende symptomer og have behov for en genoptræningsplan.

Hvis du oplever en betydelig forværring eller symptomer fra et nyt sted i kroppen, skal du enten ringe til egen læge, vagtlæge eller 112.

Let forværring af symptomer

De symptomer du har fået kan forværres ved udtrætning, indtagelse af alkohol eller ved feber.
Let forværring er ikke udtryk for en ny blodprop, men er normalt.
Et hvil vil ofte bedre symptomerne.

Træthed er et hyppigt problem efter blodprop i hjernen. Din hjerne har derfor behov for korte hvil af 15-30 minutters varighed muligvis flere gange dagligt de første par uger måske længere. Det skal være uden musik og TV for, at hjernen kan slappe helt af.

Nogle patienter oplever en meget udtalt udtrætning, som udvikler sig ret hurtigt under forskellige aktiviteter. Trætheden kaldes hjernetræthed og opleves anderledes end tidligere, og det nytter ikke noget at forsøge at presse sig selv ud over træthedspunktet. Det kan være svært at overkomme dagligdags gøremål som indkøb, madlavning, havearbejde etc. Deltagelse i sociale arrangementer med familie og venner kan forekomme uoverskueligt og der kan være problemer med at vende tilbage til arbejdet. Træthed efter blodprop i hjernen kan inddrage hele familien og de sædvanlige roller i familien kan blive ændret.

Hvad kan du gøre for at håndtere trætheden?

• Find en passende balance mellem aktivitet og hvile i løbet af dagen/aftenen
• Sørg for at få en god nattesøvn
• Vær fysisk aktiv - en skridttæller kan være et enkelt og godt redskab til at øge din fysiske aktivitet
• Forkæl dig selv med gode pauser – det vil sige med aktiviteter, du finder glæde og afslapning ved
• Lav evt. en tidsplan for de enkelte dage i ugen - struktur på dagligdagen kan være en hjælp for nogen
• Fortæl evt. til andre (familie, venner, kolleger), hvordan du oplever trætheden og hvordan den begrænser dit daglige virke

Selv om de fysiske symptomer efter en blodprop i hjernen hurtigt forsvinder, kan der tilstøde en depression, som udløses af skaden i hjernen.

At udvikle en depression efter en blodprop i hjernen er meget almindeligt. Det vurderes at omkring en tredjedel og op mod halvdelen af alle patienter med blodprop i hjernen rammes af depression.

Når hjerneceller går til grunde eller dør kan det betyder, at de dele af kroppen eller de mentale funktioner, som tidligere har været kontrolleret fra det ramte område, ikke længere fungerer. De fysiske skader i hjernen kan således resultere i en række psykologiske reaktioner, besvær med at kontrollere følelser og personlighedsændringer.
Derudover er det en psykisk voldsom oplevelse at blive ramt af blodprop. Det sker meget hurtigt, og fra den ene dag til den anden ændres ens liv og dagligdag.

Der er flere symptomer på en depression, de mest almindelige er:

• Tristhed
• Nedtrykthed
• Tab af interesse
• Energiforladthed
• Træthed
• Nedsat selvtillid
• Selvbebrejdelse
• Søvnforstyrrelse
• Tab af seksuel interesse
• Ændret appetit

Forandringerne, som blodproppen resulterer i, kan tage lang tid at bearbejde. Mange bliver bange, frustrerede, vrede, bekymrede og kede af, hvad der er sket, over de handicaps, blodproppen har medført, og de ændringer det betyder for ens livsvilkår. Det er naturlige reaktioner, men følelserne kan udvikle sig til en depression.

Hvis depressions-symptomerne ikke er gået over efter nogle uger, anbefaler vi, at du taler med egen læge om muligheden for behandling med antidepressiv medicin. Antidepressiv behandling virker hurtigt og ser også ud til at fremme genoptræningen.

Efter en blodprop i hjernen kan der opstå ukontrollerede grådanfald, som kan provokeres af både positive og negative følelser. Grådanfaldene skyldes bortfald af evnen til at hæmme grådrefleksen, som alle mennesker har. Grådanfald er ikke det samme som en depression, og afspejler ikke nødvendigvis sorg. Grådanfald skyldes en nedsat funktion af et bestemt system i hjernen (serotonin), som heldigvis let kan stimuleres ved at påbegynde medicin, kaldet stemningsstabiliserende medicin. Tal med egen læge om behandling, hvis du oplever dette.