Træthed og mangel på kræfter følger ofte efter en blodprop i hjernen. Trætheden forsvinder oftest, men kan vare måneder.

Det er en voldsom oplevelse at få en blodprop/blødning i hjernen. Det gælder uanset om det er en stor eller lille blodprop/blødning. Sygdommen bryder ind i din kendte tilværelse og kan skabe angst, utryghed og kaos.

I sådan en situation er det naturligt, at blive ked af det. Hvert menneske reagerer forskelligt. Nogle reagerer voldsomt, andre viser ikke deres reaktion.

Akut, alvorlig sygdom medfører almindeligvis følelsesmæssige reaktioner både hos den ramte og de pårørende. Er reaktionerne så voldsomme, at man har svært ved at fungere i hverdagen, kan man tale om en akut krisereaktion, og det er vigtigt, at få denne bearbejdet med eller uden professionel hjælp.

Efter stroke kan hjernens signalstof serotonin nedsættes, hvorved nogle patienter kan udvikle patologisk gråd. De kan ikke styre hvor og hvornår de græder. Såfremt dette bliver et problem, kan det behandles medicinsk.

Hospitalet opleves ofte som et trygt sted. At komme hjem opleves for nogle modsat. Det kan ske, at gemte og glemte følelser og ubehagelige tanker pludselig dukker op, og du kan komme ud i en krise.

Vær forberedt på psykiske reaktioner som søvnløshed, manglende sexlyst, depression, hukommelsestab og umådelig træthed.

De fleste patienter med en blodprop eller blødning i hjernen får i løbet af uger eller måneder bearbejdet følelserne og får sygdommen så meget på afstand, at krisen overstås.

Nogle rammes af depression efter svær sygdom og skal have professionel hjælp. Din egen læge vil hjælpe dig med at finde den bedste behandling til dig. Det kan dels være medicinsk behandling, samtaler hos din egen læge eller en henvisning til psykolog. Sygesikringen giver ofte tilskud til psykolog ved alvorlig sygdom som hjerte-karsygdom. Henvisningen kan fås op til et år efter, at du er blevet syg. Dette kan også gælde pårørende, hvor egen læge også vil hjælpe med at finde den bedste behandling.

Fysisk aktivitet er med til at forebygge angst og depression. Vælg en aktivitet, der passer din krop og sjæl bedst.

Alle aktiviteter er vigtige: gå- og cykelture, gymnastik, kunst, idræt, musik, havearbejde eller hvad du ellers er glad for. Dyrk eventuelt afslapning og meditation. Det mindsker spændinger og angst.

Samtaleterapi kan også være med til at forebygge angst og depression.

Sex er god motion for krop og sjæl. De fleste patienter kan genoptage et normalt sexliv. Alligevel ændrer sexlivet sig for mange. Søg eventuelt råd og vejledning hos din læge eller hos Hjernesagen.dk

Negative tanker, der går i ring, er farlige. Prøv i stedet at tænke på de ting, der trods alt er blevet bedre.

Fortæl dine nærmeste, hvad du har brug for – og hvad du ikke har brug for. Spørg også, hvordan dine nærmeste har det.

Det kan være, at du har svært ved at tale om dig selv eller vise, at du har brug for hjælp. Det er ikke sikkert, at andre kan gætte dine tanker og følelser. Vis din familie og venner den tillid at fortælle, hvordan du har det.

Vær åben om problemerne. Så kan andre bedre forstå dig og give støtte. Det kan også være godt, at tale med andre patienter i samme situation.

Det tager tid at omstille sig til et nyt liv, når man rammes af alvorlig sygdom.

Vær tålmodig. Den bedste hjælp, du kan give et menneske i en svær livssituation, er at spørge konkret og i detaljer, hvordan hun/han har det. Spørg også, selv om hun/han ikke umiddelbart ønsker at tale om det.

Vær opmærksom på, at også du kan risikere at udvikle en depression. Du har brug for at få luft for din angst og usikkerhed.

Hvis du mærker tegn på krise, fx søvnløshed, indre uro eller unormal tristhed og de varer ved, så søg læge.