Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Klink for Dialyse står for rensning af blodet for dig, hvis nyrerne i kortere eller længere tid ikke selv kan rense kroppens blod. Det kan skyldes, at du har diabetes, højt blodtryk, medfødte misdannelser eller sygdomme i nyrerne.

Patient og medarbejder i gang med dialysebehandling

Personale du møder

Når du kommer i klinikken, møder du primært sygeplejersker, men du møder også læger, diætister mm. Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Patientinformation om dialyse

I Klinik for Dialyse har vi udarbejdet en række pjecer med nyttig information til dig der modtager dialysebehandling på Regionshospitalet Gødstrup:

Før du kommer

Henvisning og indkaldelse

Når du er blevet henvist til Klinik for Dialyse, kontakter vi dig.

Inden du starter i hæmodialysebehandling, er der brug for en dialyseadgangsvej (enten ved af en A/V fistel eller et hæmodialysekateter) til din blodbane. Denne adgangsvej er lavet inden dit første besøg hos os.

Forbered dig

  • Du er velkommen til at besøge klinikken sammen med dine pårørende før din første behandling.
  • Du må gerne tage en pårørende med til din første behandling.
  • Skriv evt. spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Mand i gang med dialysebehandling

Under besøget

Når du ankommer til hospitalet

Benyt hovedindgangen og gå til Klinik for Dialyse, klinikken ligger i Fløj B, plan 1, venteområde 16. Bemærk at du, som dialysepatient, ikke behøver at  skanne dit sundhedskort ved hoveindgangen.

Frivillige fra Røde Kors står klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for det.

Når du får dialysebehandling

Du ligger i en seng under dialysebehandlingen, hvor du har dit eget tøj på. Der er TV og mulighed for at anvende streamingtjenester ved hver plads.

Mad og drikke under dialysebehandlingen

  • Patienter, der får dialysebehandling om morgenen, får serveret morgenmad fra kl. 8.00 og frokost ca. kl. 11.30.
  • Patienter, der får dialysebehandling om eftermiddagen, får serveret eftermiddagskaffe ca. kl. 15.00 og aftensmad ca. kl. 17.30.

Hygiejne 

Vask og sprit dine hænder grundigt før og efter behandling. Hvis du har diarré eller omgangssyge, skal du give personalet besked. Læs mere om hygiejne i patientinformationen: Hygiejne i Klinik for Dialyse. 

Forskellige behandlingsmuligheder

For nogen vil det være muligt at vælge mellem de forskellige behandlingsmuligheder - for andre er det ikke en mulighed. Beslutningen vil altid blive taget i samråd med din patientansvarlige læge, da det er nødvendigt at få en grundig information, vejledning og oplæring.

Vi vil sørge for, at der bliver arrangeret en samtale med dig, dine pårørende samt en sygeplejerske og en læge, som er ansvarlig for de enkelte behandlingsmuligheder.

Du har altid mulighed for at stille spørgsmål. Spørg hellere for meget end for lidt.

Læs om de forskellige behandlingsmuligheder nedenfor:

Gæstedialyse/dialyse/Dialysebehandlung

 

Hvis du har behov for dialyse under din ferie i Midt-/Vestjylland, kan du få det i Klinik for Dialyse, hvis der er plads. Du bedes kontakte os i god tid på klinikkens funktionspostkasse klinikfordialyse@goedstrup.rm.dk

If you need dialysis treatment during your holiday in Central and West Jutland, you can be treated at the Dialysis Unit in Gødstrup. Please contact us well in advance by e-mail: klinikfordialyse@goedstrup.rm.dk

Wenn Sie während Ihres Urlaubs in Mittel- und Westjütland Dialysebehandlung benötigen, können Sie diese in der Dialyse Abteilung in Gødstrup beziehen, sofern wir Platz haben. Bitte kontaktieren Sie uns rechtzeitig per E-Mail: klinikfordialyse@goedstrup.rm.dk

 

Til pårørende

Du er velkommen til at følge en dialysebehandling eller deltage i samtaler, hvis du og patienten ønsker det.

Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde transport og kost til de pårørende.

Du kan som pårørende hjælpe med at:

  • Høre, hvad der bliver sagt under en samtale
  • Stille spørgsmål
  • Eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Nyttig viden, råd og vejledning

 

Brugerråd i Klinik for Dialyse

Din mening tæller. Derfor er der oprettet et Brugerråd i Klinik for Dialyse. Brugerrådet skal sikre kvalitet samt bidrage til et positivt og givende samarbejde mellem patienter og personale. I Brugerrådet mødes patienter med personale for at få viden om, hvordan det er at være patient, og hvad der er vigtigt for patienterne. Der arbejdes med udvikling af informationsmateriale og nye tiltag, indretning af afsnittet og planlægning.

Du er derfor velkommen til at henvende dig til Brugerrådets medlemmer, hvis du har emner, som skal tages op i Rådet.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Find vej

Kontakt

Telefon

78 43 67 60

Telefontid: Mandag-fredag kl. 9.00-11.30

Åbningstider

  • Mandag - torsdag: 07.30-22.00
  • Fredag: 07.30-21.30
  • Lørdag og søndag: 07.30-15.00

I jul og nytår kan der være ændrede åbningstider.


Uden for åbningstid

Patienter med tilknytning til Klinik for Dialyse kontakte Sengeafsnit for Nyresygdomme på telefon: 78 43 67 30.

Adresse

Klinik for Dialyse
Medicinsk Afdeling
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Indgang og destination

Brug hovedindgangen og gå til fløj B, plan 1.

Mail

klinikfordialyse@goedstrup.rm.dk

Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):

Send sikker mail