Du er blevet tilbudt CPAP-behandling, fordi du lider af obstruktiv søvnapnø. Her kan du læse mere om behandlingen og hvad du skal være opmærksom på.

Søvnapnø er en tilstand med pauser i vejrtrækningen under søvn

Under apnøen falder iltmængden, og kultveilten stiger i blodet

Ubehandlet søvnapnø kan medføre flere alvorlige lidelser


Om behandlingen

Søvnapnø behandles ved, at dine luftveje holdes åbne, mens du sover

Sørg for, at masken slutter tæt, men ikke sidder for stramt

Brug CPAP-behandling mindst 4 timer hver nat for at få ordentlig gavn af den

Målet for behandlingen er at holde antallet af stop i vejrtrækningen pr. time i gennemsnit (AHI eller Hændelser pr. time) under 5,0


Risici og bivirkninger

Undgå luftudslip i nærheden af øjnene, da det kan give irritation og i værste fald øjenbetændelse

Der er ofte i starten ubehag i form af tørhed i næse, mund og svælg. Denne periode varierer

Hvis ubehaget fortsætter, kan det blive nødvendigt med en Steroid-næsespray. Få en recept på dette hos din egen læge


Vær opmærksom på

Hvis din mund og næse fortsat tørrer ud, eller luften føles for kold, kan det være nødvendigt at få tilsluttet en fugter til CPAP-apparatet

Det kan tage op til flere uger at vænne sig til CPAP-behandlingen, så vær tålmodig

Prøv eventuelt at vænne dig til luftstrømmen ved at tage udstyret på 10-15 minutter om dagen, når du er vågen


Når du kommer hjem

Placér apparatet på en stabil plads i et rum, hvor temperaturen ikke er for lav

Tør det stykke på masken, som sidder direkte mod huden (maskepuden) og plastikskjoldet, ind- og udvendigt med en fugtig klud dagligt

Vælg eventuelt en bestemt dag til din ugentlige rengøring, så er det nemmere at huske

Tjek filteret ved luftindtaget hver uge


Videre forløb

Du bliver indkaldt til kontrol 1-3 gange, indtil behandlingen fungerer

Bestil tilbehør i god tid og hav navn og størrelse på udstyret klar

Medbring dit CPAP-udstyr, hvis du skal indlægges på hospitalet


Mere information

HUSK at aftale tid, før du møder op i Søvnapnø-klinikken og medbring CPAP-apparat og maske ved hvert besøg

Hvis du skal til udlandet, kan du få et rejsebrev til CPAP-apparatet

Hvis CPAP-udstyret bliver stjålet, dækker din private indboforsikring

Video om behandling med CPAP-udstyr - DreamStation

Videoer til anvendelse af DreamStation 2

Brugsvejledning

Rengøring og vedligeholdelse

Opsætning af DreamMapper-app og komfortindstillinger

Videoer til anvendelse af AirSense 11

Anvendelse

Rengøring

Befugtning

Rampe


Kontakt

Lungemedicinsk Klinik

Regionshospitalet Gødstrup

Hospitalsparken 15

7400 Herning 

Tlf. 7843 6640 

Klinik: Kl. 08.00-11.00 samt 13.00-15.00

Booking: Kl. 10.00-11.00

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.