Levercirrose

Levercirrose kan opstå i forbindelse med en række forskellige leversygdomme. De hyppigste er et overforbrug af alkohol, leverbetændelse eller autoimmune leversygdomme. Levercirrose betyder egentlig gul lever. Det betegner en tilstand, hvor der dannes bindevæv i leveren, så den bliver hård og gullig samt funktionen aftager. Denne tilstand kaldes også for skrumpelever, fordi levercellerne i nogle tilfælde skrumper. 

Levercirrose kan føre til bevidsthedsforstyrrelser, fordi leveren ikke er i stand til at rense blodet ordentligt og dermed ikke kan udskille affaldsstoffer. Nogen oplever det mere end andre. Der skelnes mellem fire grader af bevidsthedsforstyrrelser:

Grad 1 

Man er blot lidt anderledes end vanligt og kun de nærmeste pårørende kan se det. Symptomer kan være irritabilitet, glemsomhed, ændret døgnrytme og manglende sygdomsforståelse.

Grad 2

Man er klart mere sløv og forvirret. Kan eksempelvis have svært ved at finde rundt i hjemmet og genkende folk.

Grad 3

Man er mere sløv og sover det meste af tiden, men kan vækkes ved berøring eller tiltale. Har svært ved at spise, drikke, tage sin medicin og vil ofte tisse eller have afføring i sengen uden at opdage det.

Grad 4

Man er fuldstændig bevidstløs, dvs. man kan ikke vækkes.

Bevidsthedsforstyrrelser kan skyldes

• Forstoppelse: Du skal have afføring 2-3 gange dagligt. Ofte anvendes afføringsmidlet Lactulose, som nedsætter optagelsen af giftstoffer fra tarmen. Det kan være nødvendigt at tage Lactulose, selv om du ikke lider af forstoppelse. Små gåture og lette øvelser gavner din fordøjelse og medvirker til at forebygge forstoppelse.
• Feber og betændelse: Selv mindre infektioner giver risiko for bevidsthedsforstyrrelser. De mest almindelige er lungebetændelse og urinvejsinfektion. Du kan selv være med til at undgå infektioner ved at have en god hygiejne. Hvis du føler dig varm, skal du måle din temperatur. Ved feber bør du henvende dig til praktiserende læge for at finde årsagen.
• Væskemangel: Dehydrering opstår, hvis du får for lidt væske eller hvis du bruger vanddrivende medicin, som medfører for stort væsketab. Diarré og opkastning kan også være årsag til dehydrering. Du kan forebygge væskemangel ved at drikke 1-2 liter væske dagligt (ikke alkohol), ved at veje dig dagligt og holde øje med at du ikke taber dig mere, end du har aftalt med lægen. 
• Medicin: Er din leverfunktion nedsat, må du så vidt muligt undgå sovemedicin, idet medicinen omsættes lagsommere i leveren og kan give bevidsthedsforstyrrelser.
• Blødning fra åreknuder i spiserøret: Ring 112 ved blodige opkastninger.

I de fleste tilfælde kan den udløsende faktor fjernes og bevidsthedsforstyrrelsen forsvinder eller bedres. 

Ved levercirrose har blodet fra tarmen svært ved at komme igennem leveren. Blodet finder derfor andre veje uden om leveren, bl.a. via blodårer i spiserøret. Disse svulmer op og danner åreknuder. Store åreknuder kan briste, og du skal derfor være opmærksom på blodige opkastninger eller om afføringen ser sort eller rød ud. Åreknuder kan ikke mærkes, og mange med levercirrose har haft åreknuder, som ikke bløder. Åreknuderne kan undersøges ved en kikkertundersøgelse (gastroskopi). Konstateres der åreknuder, kan blødning forebygges vha. medicin og evt. i kombination med påsætning af elastikker på åreknuderne. 

Ved blodig opkastning ringes straks 112, og indlæggelse på det nærmeste sygehus er nødvendig.

Vand i bughulen opstår, fordi blodet har svært ved at løbe igennem den hårde lever, hvorved trykket stiger i leverens store blodåre. Det forhøjede tryk bevirker, at væske presses ud i bughulen. Vand i bughulen kan medføre åndedrætsbesvær, smerter, bughindebetændelse, sløvhed og i værste fald koma, hvis tilstanden ikke afhjælpes.

Du skal være opmærksom på øget maveomfang og vægtøgning. Du skal sørge for at veje dig dagligt. Din vægtøgning må ikke overstige ½ kg om dagen eller 3½ kg pr. uge. Ascites kan afhjælpes med vanddrivende medicin eller ved ascitestapning, hvor der lægges et midlertidigt dræn i maven. Vanddrivende medicin skal reguleres af lægen. Undgå salt på maden samt madvarer med et højt saltindhold, da det modvirker den vanddrivende behandling.

Proteinbehovet hos cirrosepatienter er næsten dobbelt så stort som hos raske. Mange med leversygdom oplever nedsat appetit og får derfor ikke dækket behovet for protein. Dette medfører tab af muskler og fejlernæring. For at få protein nok skal du derfor spise kød, fisk, fjerkræ og drikke mælk og syrnede mælkeprodukter. Det anbefales at spise  tit og tilstrækkeligt. Gerne et måltid inden sengetid for at leveren kan udnytte næringsstofferne, mens man sover. De fleste vil desuden have gavn af 3 eller flere proteindrikke om dagen samt vitamin- og mineraltilskud i form af zink, magnesium, B-vitaminer og en almindelig vitamintablet. Proteindrikke kan laves selv eller købes på bl.a. apotek. Lægen kan desuden henvise til personlig vejledning ved en diætist. Du bør undgå naturlægemidler og andre kosttilskud, der ikke er ordineret af lægen.

Proteinindhold i udvalgte madvarer

Fedt får vi fra smør, olie, mælkeprodukter, kød og fisk med højt fedtindhold samt fra nødder og mandler. Fedt er en god energikilde, hvis man har nedsat appetit. Brug derfor madvarer med et højt indhold af energi, f.eks. smør, olie, fløde, is, kage, mayonnaise, remoulade, ost, avocado, nødder og mandler.

Energien til forbrænding i kroppen kommer hovedsageligt fra kulhydrat. Kulhydrat får vi fra sukker- og stivelsesholdige madvarer, brød og kartofler, spaghetti, ris, mel, gryn, frugt og grønsager. Der er ikke energi i fibre, men de mætter. Derfor skal man ikke spise mad med et højt indhold af fibre som groft brød, frugt og grønsager.

Alkohol kan hæmme appetitten og optagelsen af næringsstoffer. Alle drikkevarer med alkohol frarådes ved sygdom i leveren, da alkohols omsætning sker i leveren, som deraf kan tage skade.

Ved udskrivning fra sengeafsnittet vil du få at vide, om du er tilknyttet dagafsnit, klinik eller om din praktiserende læge skal varetage din videre behandling.