Operation for lyskebrok (hernia inguinalis), voksne

Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du holde pause med denne som aftalt med operationslægen.

Tag ikke din sædvanlige medicin på operationsdagen, med mindre det er aftalt med operationslægen eller bedøvelsespersonalet.

Hold pause med naturmedicin og kosttilskud en uge før operationen, da det kan påvirke sårhelingen eller have en blodfortyndende virkning. Husk at fortælle os, hvis du tager naturmedicin og kosttilskud.

Det er vigtigt, at du følger ovenstående, da vi ellers kan blive nødt til at aflyse din operation.

Sørg for i god tid at have almindelig håndkøbsmedicin som Pamol, Pinex eller Panodil hjemme til efter operationen.

Sørg for at aftale hjemtransport inden operationen.

Hvis du har fået bedøvelse, beroligende eller stærk smertestillende medicin, skal du vente 24 timer, før du selv må køre bil, motorcykel, knallert, cykel eller arbejde med maskiner og farligt værktøj.

Uanset om du skal i fuld bedøvelse eller lokalbedøvelse (se mere under "om operationen"), skal du være fastende. Det skal du, fordi den rus, du bliver tilbudt sammen med lokalbedøvelsen, gør, at der er risiko for overløb af maveindhold fra mavesækken til lungerne, hvis du ikke er fastende.

Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.

Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før

• Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
  
  
• Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt. 
  
  
• Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen.
  Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
  
  
• Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
  
  
• Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.

Tag et grundigt bad og vask håret om morgenen på operationsdagen for at nedsætte risikoen for betændelse. Bad aftenen før accepteres, hvis det er eneste mulighed.

Rens dine negle omhyggeligt, før du går i bad.

Vask dig grundigt med sæbe i de områder, der er markeret på tegningen. Tør dig med et rent håndklæde.

Smør dig ikke ind i creme efter badet, og brug heller ikke parfume eller makeup.

Fjern neglelak og/eller kunstige negle. 

Lad smykker blive hjemme. Du bør fjerne piercinger i nærheden af operationsfeltet og/eller i ansigtet inden operationen.

Undlad at tage kontaktlinser på inden operationen.

Som udgangspunkt skal du have dit eget tøj på under operationen. Det er derfor vigtigt, at dit tøj er rent, nyvasket og løstsiddende.

Tøjet skal være uden metaldele inklusive BH'en.

Er du indlagt (ikke dagkirurgisk patient), får du hospitalstøj, som du har på under operationen.

På operationsdagen skal du møde det sted, der står i dit indkaldelsesbrev fra Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling.

Hvis der er ting i din forberedelse, du har haft svært ved eller helt mangler, skal du fortælle det til personalet, så kan de hjælpe dig.

Ambulant operation (hjem samme dag)

Er du mødt til ambulant operation, henvises pårørende til at opholde sig i Foyeren på niveau 0.

Børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til at opholde sig i Foyeren på niveau 0. 

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operation under indlæggelse

Er du indlagt, vil personale på dit sengeafsnit informere om, hvor dine pårørende kan opholde sig.

Indlagte børn, handicappede og andre sårbare, fx demente, må have én pårørende/ledsager med gennem forløbet. Mens barnet/patienten er til operation, henvises pårørende/ledsager til venteområde 13 via K2.

Vi ringer efter pårørende/ledsager, når patienten er ved at vågne op.

Operationen kan foregå ved, at lægen laver et snit i lysken (åben operation). Indholdet i brokket skubbes tilbage i bughulen. Herefter lukker lægen brokåbningen i bugvæggen, ved at sy et lille kunststofnet (kaldet mèche) hen over.
Åben operation kan enten foregå i fuld bedøvelse, eller i lokalbedøvelse suppleret med en let rus.

Operationen kan også foregå ved, at lægen indfører en tynd kikkert og tynde instrumenter gennem 3-4 små huller i hud og bugvæg (kikkertoperation). Ved hjælp af disse instrumenter fjernes brokket indefra, og lægen lægger et kunststofnet over det svage sted i bugvæggen.
Kikkertoperation foregår altid i fuld bedøvelse.

I fuld bedøvelse sover du dybt og mærker ingen smerter under operationen. 

Den bedøvende medicin sprøjtes ind i en blodåre via et tyndt plastikrør.

Under bedøvelsen bliver du hele tiden observeret af en læge eller sygeplejerske med speciale i bedøvelse. Du får også overvågningsudstyr på, der måler hjerterytme, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning. 

På hospitalet kalder vi fuld bedøvelse for "generel anæstesi".

Ved lokalbedøvelse sprøjtes bedøvelsesmidlet ind i den kropsdel, du skal opereres i.

Det kan svie og spænde lidt, når bedøvelsen sprøjtes ind, men ubehaget er kun kortvarigt.

Når bedøvelsen virker, vil du ikke kunne mærke smerte i det bedøvede område, men du vil kunne føle berøring. Bedøvelsen varer 2-4 timer.

Du bliver tilbudt afslappende og smertestillende medicin. Medicinen giver en behagelig afslappethed eller let rus.

Smertefornemmelsen er minimal, og du vil hele tiden kunne kommunikere med personalet.

Du får medicinen via en nål i en blodåre.

• Hos få patienter kan der opstå en blodansamling i såret. Det viser sig ved en blålig hævelse og misfarvning af operationsområdet ledsaget af smerter. Almindeligvis forsvinder det af sig selv, men hvis du er i tvivl, kan du kontakte Kirurgisk Afdeling indtil næste morgen kl. 08.00 eller kontakte din egen læge.
• Hos cirka 10 % af patienter, som er opereret for lyskebrok, vil der være vedvarende smerter i operationsområdet, uden at man kan finde en god forklaring på det. Langt de fleste patienter finder dog ulemperne mindre efter operationen end før.
• I meget sjældne tilfælde kan der hos mænd ske skader på den ene testikel, så den kan gå til grunde.
• Brokket kan gendannes (det sker hos færre end 5 %) og kan i så fald opereres på ny.
• Der kan opstå betændelse i såret, som kan betyde, at såret må åbnes og renses. Betændelsen viser sig ved hævelse, rødme, ømhed og feber.
• Hos nogle patienter kan der i efterforløbet opstå en uøm hævelse over operationsområdet. Det skyldes formentlig kroppens reaktion på operationen med indlagt net. Hævelsen kan i løbet af dage til uger blive hård som brusk. Den er helt uskadelig, kræver ikke behandling og svinder af sig selv i løbet af 2-3 måneder.

Hvis du efter udskrivelsen får smerter i maven, feber, utilpashed, tegn på større blodansamling, kan du frem til kl. 08.00 næste morgen kontakte det afsnit, du blev udskrevet fra.

Det er normalt, at der er ømhed og lette smerter efter en operation.

Efter alle operationer kan der opstå betændelse eller blødning, eventuelt som en blødning inde i kroppen. I sjældne tilfælde kan en indre blødning udvikle sig livstruende, hvis den ikke opdages og behandles i tide.

Det gør, at du kun har lette smerter umiddelbart efter operationen. Blokaden kan i få tilfælde betyde, at du kortvarigt er bedøvet ned i det ene ben.

Når du skal hjem, får du udleveret en ekstra forbinding og smertestillende medicin til de første dage. Det er vigtigt, at du tager smertestillende tabletter, så du kan genoptage dine daglige aktiviteter.

Det skyldes, at lægen puster luft ind i bughulen under operationen. Normalt aftager det efter få dage.

Du må lave dine almindelige daglige aktiviteter uden begrænsninger. Hvis du får smerter i operationsområdet, bør du dæmpe aktiviteten.

Undgå tunge løft over 5 kilo i op til 2 uger efter operationen.

Du skal regne med op til 2 ugers sygemelding især ved tungt fysisk arbejde. Evt. længere tid, hvis du dagligt har mange tunge løft. Tal med lægen om, hvad der gælder for netop dig.

• Hvis det siver uden for plasteret inden for 24 timer efter operationen, skal du fjerne det og sætte et nyt på uden at røre ved såret.
• Du må først fjerne plasteret helt, når der ikke har været sivning inden for de sidste 24 timer.
• Du kan spise normal kost og genoptage dine daglige aktiviteter allerede dagen efter operationen.
• Der kan komme let hævelse og misfarvning i operationsområdet hos mænd, som strækker sig ned på pungen og penis og hos kvinder ned i skamlæberne. Det er helt normalt og forsvinder af sig selv.
• Vi fraråder karbad og svømning, indtil trådene er fjernet, og sårene er helet op. Du må gerne tage brusebad.
• Du kan genoptage dit arbejde, når smerterne tillader det.

Symptomer på indre blødninger er:

• stor hævelse i bughule/maven eller brystkasse
• kraftige smerter i bughule/maven eller brystkasse
• hurtig eller svag puls
• følelse af kortåndethed

Hvis du oplever en eller flere af symptomerne nedenfor, samtidig med du får det dårligere, kan det også være tegn på indre blødninger:

• kvalme
• svimmelhed
• træthed eller utilpashed
• tørst

Find kontaktinformation i vejledningen.

Din egen læge skal fjerne trådene 10-12 dage efter operationen. Du skal selv bestille tid til dette.

I visse tilfælde har lægen syet med tråde, der forsvinder af sig selv og derfor ikke skal fjernes. Vi fortæller dig, hvad der gælder for dig, når du bliver udskrevet.

Kontakt os, hvis:

• du har eller har haft MRSA eller CPO

Kontakt egen læge, for at blive undersøgt for MRSA eller CPO, hvis:

• du inden for de sidste 6 måneder har boet sammen med en person med MRSA eller CPO
• du indenfor de sidste 6 måneder har modtaget behandling på hospital eller klinik i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland)
• du inden for de sidste 6 måneder har haft ophold/arbejdet i krigszone, flygtningelejr eller på asylcenter
• du eller én du bor sammen med indenfor de sidste 6 måneder ugentligt eller hyppigere arbejder med levende grise
• du inden for de sidste 6 måneder har opholdt dig i udlandet (dog ikke Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland) og fået behandling med antibiotika under opholdet

Hvis vi ved, om du er smittet med MRSA eller CPO, er der bedre mulighed for at behandle dig, hvis du får en infektion. Endvidere iværksættes nogle ekstra hygiejniske forholdsregler for at mindske risikoen for, at bakterierne spredes på hospitalet.

*MRSA: Meticillin Resistent Stafylococcus aureus

*CPO: Carbapenemase-producerende organismer

Kost

Det er vigtigt, at du spiser en sund, varieret og proteinrig kost før og efter operationen, så dit sår kan hele bedst.

Følg gerne de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget
• Spis flere grøntsager og frugter
• Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk
• Spis mad med fuldkorn
• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter
• Spis mindre af det søde, salte og fede
• Sluk tørsten i vand

Rygning

Rygning kan give komplikationer efter operationen, fx at såret heler dårligere, større risiko for betændelse eller hjerte- og lungeproblemer.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ikke ryger 6 uger før og 4 uger efter operation. Hvis dette ikke er muligt, er enhver nedskæring i tobakken gavnlig for dit helbred.

Stopper du med at ryge, får du et betydeligt bedre helbred og styrker din sundhed. Selv om du har været ryger i mange år, har rygestop en positiv indvirkning på din sundhed.

Alkohol

Hvis dit alkoholforbrug er større end sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du større risiko for komplikationer som for eksempel lungeproblemer, betændelse og dårlig sårheling.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på samme dag.

Motion

Dyrk motion eller bevæg dig i det omfang, du kan, fx gåture eller cykling.

Få hjælp af din egen læge eller et lokalt sundhedstilbud

Vi kan henvise dig til et sundhedstilbud i din kommune. Du kan også tale med din egen læge eller selv henvende dig i dit lokale sundhedshus.

Du kan læse mere om din kommunes sundhedstilbud på www.sundhed.dk under "Sundhedstilbud".