Hop til hovedindhold

QR kode til denne patientvejledning:

Det er vigtigt for alle at spise sund og varieret kost.

Hvis man hver dag får kød eller fisk, mejeriprodukter, frugt/grøntsager, mel/brød, sukker, væske og vitaminer i passende mængder, er man rimelig sikker på, at kroppens behov for næringsstoffer er dækket.

Gode råd i forbindelse med kost:

  • Spis regelmæssigt og varieret.
  • Spis gerne flere mindre måltider.
  • Tyg maden godt og undgå at sluge luft.
  • Drik rigeligt.
  • Motionér.

Stomiopererede behøver ikke en speciel diæt, men bør kende visse fødevarers indvirkning på tarmfunktionen, da enkelte fødevarer erfaringsvis udvikler mere tarmluft og lugt end andre, fx kålprodukter, løg, æg og krydret mad.

Kolostomiopererede kan tåle de samme fødevarer som før operationen, men man kan som tidligere få problemer som forstoppelse og diarré.

Diarré kan erfaringsvist afhjælpes ved at spise bananer, revne æbler, kartoffelmos eller ristet brød.
Ved diarré anvendes en tømbar stomipose, så man kan undgå hyppige poseskift, som kan give hudproblemer.
For at genopbygge den normale tarmflora anbefaler vi surmælksprodukter.

For at forebygge forstoppelse, er det vigtigt at drikke rigeligt, motionere, spise surmælksprodukter, svesker eller fiberrig kost.


Kontakt

Stomiklinikken


Stomiklinikken
Mave- og Tarmkirurgi
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Telefontid og tidsbestilling:
Hverdage kl. 07.30 – 09.00.
Telefon 7843 5380
Mailadresse: stomi@goedstrup.rm.dk