Forebyggelse af forstoppelse

Du har forstoppelse, hvis:

• du har afføring hver tredje dag eller sjældnere.
• din afføring er tør og knoldet.
• du har problemer med at komme af med din afføring.

Der er 9 faktorer, som påvirker tarmfunktionen og kan give forstoppelse:
Kost, væske, passageforhold, miljø, tarmbevægelser, bækkenbund, motion, tarmvævet og medicin.

Da forstoppelse kan have flere årsager, er det vigtigt at se på de forskellige muligheder, før du begynder en behandling. 

- fx i forbindelse med rejser og under psykisk pres, hvor afføringsrefleksen ubevidst undertrykkes.

Du kan også opleve det, hvis du sveder kraftigt, ligger i sengen, faster eller ændrer kostvaner. Gravide kan få forstoppelse, dels på grund af det øgede tryk på tarmen, dels på grund af det svangerskabsbevarende hormon, der hæmmer tarmens bevægelser (peristaltikken).

Nogle lægemidler – fx jernpræparater og stærke smertestillende midler – kan give forstoppelse. Derfor foreslår lægen ofte, at du bruger afføringsmidler samtidig med præparaterne.

Forstoppelse kan også være tegn på sygdom i mave-tarm-systemet.

1. Drik rigelig væske, gerne 1½-2 liter om dagen og gerne vand. Vær opmærksom på, at kaffe, te og alkohol er vanddrivende og nedsætter vandindholdet i tarmen. Husk også at drikke rigeligt, hvis du bruger vanddrivende medicin.
2. Spis mad med mange kostfibre. Der er mange fibre i rugbrød, kartofler, gryn, grøntsager og frugt. Almindeligt mørkt rugbrød indeholder lige så mange fibre som fuldkornsrugbrød. Som alternativ til hvidt brød er grahamsbrød godt. Det er nemlig rigt på fibre.
3. Giv dig selv ro ved toiletbesøg. Gå på toilet regelmæssigt, og når trangen melder sig fx om morgenen. Du skal dog IKKE sidde og presse for længe (over 10 minutter), da det kan give hæmorider.
4. Få mest mulig motion. Fysisk aktivitet stimulerer tarmens bevægelser. Hos ældre og svagelige kan en daglig spadseretur virke gavnligt.
5. Tænder og proteser skal holdes i orden, så maden kan tygges ordentligt.

Hvis disse råd ikke er tilstrækkelige, kan du bruge et afføringsmiddel. Du bør vælge et mildt afføringsmiddel, der virker på tarmens indhold og ikke et stimulerende middel, der virker på muskler og nerver i tarmvæggen.

Du kan selv påvirke tarmfunktionen i positiv retning ved at sidde rigtigt på toilettet:

• Sid midt på toilettet.
• Anbring fødderne på en skammel, hvis toilettet er for højt til, at du kan nå gulvet.
• Svaj i ryggen, læn dig let fremover og sæt albuerne på knæene.
• Tag en dyb indånding, hvis det er svært at tømme tarmen.

De milde afføringsmidler virker ved at holde væske tilbage i tarmen eller ved at "smøre" tarmvæggen. Så øges tarmbevægelserne og tarmpassagen. Samtidig bliver tarmindholdet tilpas blødt. Sådan virker fx magnesiumsalte (Magnesia-tabletter). Andre præparater indeholder sukkerlignende stoffer fx Laktulose. De er velegnede til ældre, børn og gravide. Disse præparater kan i begyndelsen give luft i tarmene, men det forsvinder i løbet af et par dage. Hvis man har brug for et afføringsmiddel gennem længere tid fx under sengeleje eller ved hæmorider, bør man vælge et af disse præparater, fordi de ikke er vanedannende for tarmen. Midlerne virker efter 2-12 timer, men størst effekt opnås efter 2-3 dage.

Præparater, der indeholder hørfrø, loppefrø eller plantefibre virker ved at suge væske til sig (fx HUSK). Så får tarmen noget at arbejde med. Disse midler smager godt og kan fx bruges som ymerdrys eller røres ud i saft. Husk at drikke rigelig væske til. Får du for lidt væske, kan det give ”propper” i tarmen eller i værste fald give tarmslyng.

Der er mange præparater at vælge mellem, og hvis du er i tvivl, så tal med lægen eller sygeplejersken.

Pas på med de stimulerende afføringsmidler fx Laksoberal-dråber, Dulcolax-tabletter og Toilax-tabletter.
Stimulerende afføringsmidler virker både på muskler og nerver i tarmvæggen og holder væske tilbage i tarmen. 
Stimulerende afføringsmidler kan være egnede i visse situationer fx på rejser eller før operation. Kroniske smertepatienter, der tager præparater med morfin i, er ofte nødt til at tage stimulerende afføringsmidler for at undgå forstoppelse. Gravide må ikke bruge disse midler, da de kan påvirke livmoderen.

Mod akut forstoppelse findes der to slags præparater, der giver øjeblikkelig virkning: klysma, der er en væske, der sprøjtes op i endetarmen (fx Toilax) og stikpiller, der føres ind i endetarmen.
Begge præparater virker lokalt ved at udløse afføringsrefleksen og udtømmes igen sammen med afføringen. Præparaterne virker indenfor 5-20 minutter og bruges i forbindelse med undersøgelse, før operation, ved fødsel eller ved akut forstoppelse.
Midlerne bør dog ikke bruges regelmæssigt, fordi de kan ødelægge den naturlige afføringsmekanisme.

Du skal søge læge:

1. Hvis du får forstoppelse helt uden grund, og den er smertefuld.
2. Hvis du har blod i afføringen.
3. Hvis du har skiftevis diarré og forstoppelse.
4. Ved svær forstoppelse hos børn.

Livsstilsfaktorernes betydning for dig:

Livsstilsfaktorer betegnes populært ”KRAM” (kost, rygning, alkohol, motion). Nedenstående anbefalinger er generelle, og læge/sygeplejepersonale kan have særlige anbefalinger til netop dig, eller du kan have særlige forhold eller vilkår, der gør, at det er anderledes. Spørg endelig, hvis du er i tvivl!

KOST: Start gerne med øget proteinindtag nogle dage/uger før operationen. I 2-3 uger efter operationen har du fortsat et øget energi- og proteinbehov, så det er vigtigt, at du fortsat spiser godt med proteinholdige madvarer. Relevante ernæringspjecer findes i Mave-Tarmkirurgisk Sengeafsnit/Klinik, spørg hvis du ikke kan finde dem. Spiser eller vejer du alt for lidt, kan du have gavn af at få tilført ekstra kalorier til den mad, du spiser. Kontakt plejepersonalet og få dem til at henvise dig til en klinisk diætist, som kan hjælpe dig med at optimere din ernæring, så du har de bedste forudsætninger for at komme dig hurtigt efter operationen. Din egen læge kan også vejlede dig vedrørende kost.

RYGNING: Hold gerne op med at ryge. Rygning kan medføre komplikationer til en operation i form af flere infektioner, dårligere sår- og knogleheling, og hyppigere lungebetændelse. Derved kan rygning forringe et godt resultat i efterforløbet af en ellers vellykket operation.
Anbefalingen er rygestop 8 uger før operation. Selvom du skulle være i en situation, hvor der ikke er 8 uger til din planlagte operation, eller du opereres akut, er det aldrig for sent at stoppe. Selv 48 timer før operation har et rygestop en positiv effekt. Alle kommuner tilbyder en eller anden form for hjælp til rygestop, evt. på det lokale apotek. Hvis du ikke kender din kommunes tilbud, kan du evt. spørge personalet.

ALKOHOL: Et stort forbrug af alkohol kan medføre besværlige komplikationer, hvis du skal opereres. Personer, der drikker mere end 1-2 genstande om dagen, kan få flere infektioner, hjerte- og lungeproblemer samt øget risiko for blødning. Hvis du drikker over Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, og specielt hvis du drikker over 1-2 genstande dagligt, anbefales du helt at holde op med at indtage alkohol mindst 4 uger før operationen. Det er den tid, kroppen er om at normalisere sig. De første 2-3 uger efter operationen anbefales det kun at indtage alkohol i moderate mængder. Har du behov for hjælp til alkoholreduktion eller -stop, kan du tale med din læge.

MOTION: Sundhedsstyrelsen anbefaler alle personer mindst ½-1 times motion dagligt, så vidt muligt. I forbindelse med operation er motion/bevægelse og fysisk aktivitet også vigtig. Det er påvist, at man hurtigere kommer tilbage til sin sædvanlige form, når man bevæger sig og motionerer også lige efter operation. Bevægelse/motion hjælper også til bedre appetit og normal mavefunktion. Du kan bedre motionere, når du tager din smertestillende medicin.
Har du behov for mere målrettet genoptræning, afklares det oftest i løbet af din indlæggelse/kontakt med afdelingen. I andre tilfælde kan din egen læge oplyse dig om og henvise til de eventuelle kommunale tilbud, der findes på dette område.