Urininkontinens anses i Danmark for at være "den stille folkesygdom", idet det stadig er tabubelagt ikke at kunne holde på urinen. Man regner med at op imod 500.000 danskere har problemer med urininkontinens.
Urinblæren er en muskel, og den fungerer som opsamlingsbeholder for urin.
Når urinen dannes i nyrerne, løber den via urinlederne til blæren, som udvider sig og lagrer urinen, til det er passende at lade vandet.
Efterhånden som blæren fyldes, begynder man at mærke vandladningstrang.
Urinen holdes tilbage ved hjælp af en lukkemuskel omkring urinrøret, og denne åbner sig først, når man beslutter sig for at lade vandet. Når det sker, åbner urinrøret sig, blæren trækker sig sammen, og urinen presses ud.
Der findes flere typer urininkontinens. De mest almindelige typer er stressinkontinens, urgeinkontinens, blandingsinkontinens og overløbinkontinens
Årsag
Tilstanden ses oftest hos kvinder som har født, og hvor der er en defekt i urinrørets bindevævsophæng.
Stressinkontinens kan også skyldes, at bækkenbunden ikke er optimalt optrænet efter fødsel.
Stressinkontinens er desuden hyppigere for kvinder efter overgangsalderen på grund af nedsat østrogenproduktion.
Overvægt, rygning og forstoppelse kan forværre symptomerne.
Dette skyldes en ubalance i nervesignalerne mellem blære, urinrør og hjerne.
En række tilstande som blærebetændelse, blæresten, neurologiske sygdomme, ryglidelser og sukkersyge kan medføre lignende symptomer, hvorfor det er vigtigt at blive undersøgt af din læge for disse tilstande.
Forekomsten af urgeinkontinens er stigende med alderen og er hyppigere hos kvinder efter overgangsalderen på grund af nedsat østrogenproduktion.
Om forløbet
Vi undersøger:
evt. din urin for blod, sukker samt blærebetændelse.
om du tømmer blæren ved vandladning.
om der kan være anden sygdom, som kan forklare dine vandladningsproblemer. Du vil derfor få lavet en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning af dit underliv.
knibefunktion i bækkenbunden.
hvor utæt du bliver ved fysisk aktivitet, hvis du har problemer med stressinkontinens. Dette gøres ved at lave en "stresstest".
hvordan du tisser. Dette gøres ved, at du får lavet en "flowmåling".
Resultaterne fra skemaet giver os et mere nøjagtigt billede af dine drikke- og vandladningsvaner samt hvor utæt du bliver.
VIDEO: Sådan udfylder du et væske- og vandladningsskema med blevejningstest
I videoen fortæller sygeplejersken Dorthe om, hvordan du udfylder et væske- og vandladningsskema med blevejningstest.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Vi vejleder og informerer dig om:
hensigtsmæssige drikkevaner
dobbelt vandladning
blæretræning
bækkenbundstræning og eventuelt henvisning til fysioterapeut.
Om behandlingen
Du vil eventuelt få tilbudt behandling med:
lokal østrogen i form Vagifem-stikpiller eller Estring til skeden, hvis du er efter overgangsalderen.
Inkontinensring, inkontinensdish eller TVT-operation (ved stressinkontinens).
Medicin, som dæmper blærens ufrivillige sammentrækninger (ved urgeinkontinens).
Gode råd
Sørg for gode drikke- og vandladningsvaner. Det er for eksempel hensigtsmæssigt at:
drikke 1,5-2 liter væske dagligt – inklusive kaffe, te og suppe.
drikke størstedelen inden kl. 18.00.
lade vandet 5-7 gange om dagen.
lade vandet 1-2 gange om natten.
lade vandet hver 3-4. time.
få vandladningstrang, når der er 200-400 ml urin i blæren.
Mere information
Du kan finde mere information om urininkontinens ved at se disse videoer:
På www.sundhed.dk kan du få adgang til din sundhedsjournal, hvor du kan finde oplysninger registreret om dig vedrørende behandlinger, svar på prøver m.m.
Du skal logge på med MitID.
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Årsag
Om forløbet
Om behandlingen
Gode råd
Mere information
Kontakt
7843 4600 Klinik for Kvindesygdomme