Urinblæren er en muskel, og den fungerer som opsamlingsbeholder for urin.
Når urinen dannes i nyrerne, løber den via urinlederne til blæren, som udvider sig og lagrer urinen, til det er passende at lade vandet.
Efterhånden som blæren fyldes, begynder man at mærke vandladningstrang.
Urinen holdes tilbage ved hjælp af en lukkemuskel omkring urinrøret, og denne åbner sig først, når man beslutter sig for at lade vandet. Når det sker, åbner urinrøret sig, blæren trækker sig sammen, og urinen presses ud.