Tagrisso gives i form af tabletter 1 gang dagligt.
Én behandlingsserie strækker sig over 12 uger, og du skal have behandling alle dage i behandlingsserien.
Du skal møde ind i afdelingen hver 4. uge. Her vil du få udleveret det antal tabletter, som du skal tage. Eventuelt overskydende tabletter skal du aflevere ved næste besøg i afdelingen.
Tagrisso skal tages hver dag på omtrent det samme tidspunkt, med eller uden mad. Tabletterne synkes hele og med et glas vand på. Hvis du kaster op lige efter, at du har taget din medicin, skal du ikke tage en ny dosis medicin umiddelbart herefter, men blot tage medicinen planmæssigt næste gang. Hvis du glemmer en dosis, skal du også blot tage den næste dosis som planlagt.
Tagrisso skal opbevares ved stuetemperatur og utilgængeligt for børn.