Hop til hovedindhold
Fælles beslutningstagning
Vi arbejder med 'Fælles Beslutningstagning'. Det er en tilgang, hvor du og vi sammen træffer beslutninger vedrørende din eventuelle behandling.
Fire trin i 'Fælles Beslutningstagning'
Gennem fire trin støtter og rådgiver den sundhedsprofessionelle dig i at vælge de muligheder og træffe de beslutninger, der passer bedst til dig:
- Valget
Her snakker I om, at der skal foretages valg mellem forskellige muligheder for pleje og behandling eller ingen behandling. - Mulighederne
Her informeres du om mulighederne for pleje og behandling eller ingen behandling, herunder fordele og ulemper. - Præferencer
Her fortæller du om dine livsforhold, værdier og erfaringer med sygdom og behandling – og om din holdning til risici. - Beslutningen
Her snakker I om, hvordan dine præferencer passer til de forskellige muligheder. Formålet med dette punkt er, at du og den sundhedsprofessionelle sammen når frem til en beslutning.
Hvornår er 'Fælles Beslutningstagning' relevant?
Fælles beslutningstagning er relevant i mange forskellige situationer. Eksempelvis:
- Valg mellem flere typer forebyggende kræftbehandling (operation, stråler, kemoterapi eller en kombination) eller ingen forebyggende kræftbehandling
- Valg mellem flere typer af livsforlængende kræftbehandling (stråler, kemoterapi eller en kombination) eller ingen behandling
- Valg i forbindelse med lindrende behandling, hospice og den sidste tid.