Hjertesvigt

Hjertesvigt-sygdommen i sig selv kan bevirke, at du er forpustet.

Åndenød kan også skyldes, at der ophobes væske i lungerne, som gør, at du har svært ved at trække vejret.

Traditionel set beskrives graden af hjertesvigtsymptomer ud fra en skala, som kaldes NYHA.

NYHA I: Du har ingen begrænsninger, når du er fysisk aktiv, og du kan følge med dine jævnaldrende.

NYHA II: Ved en let grad af hjertesvigt bliver du først forpustet, når du anstrenger dig en del, fx når du slår græs eller går på trapper op til 2. sal.

NYHA III: Du bliver forpustet, når du bevæger dig uden at lave særlig meget, fx når du tager tøj på eller støver af. Det kan også være ved en gåtur, hvor du ikke kan følge med dine jævnaldrende.

NYHA IV: Ved alvorlig hjertesvigt får du åndenød, når du blot sidder og slapper af eller ligger i din seng.

Hævede ankler kan have mange årsager, men det kan også skyldes ophobning af væske som følge af dit hjertesvigt. Overskydende væske følger typisk tyngdekraften, og derfor dukker den først op i benene.

I sværere tilfælde kan det udvikle sig, så du også mærker, at din mave bliver større. Dette er fordi, der er kommet væske i din mave.

Den nedsatte pumpefunktion kan betyde, at der ikke bliver tilført nok ilt og næringsstoffer ud til kroppens celler. Det kan betyde, at du også kan føle dig mere træt, end før du fik hjertesygdommen.

Når man får hjertesvigt, kan nogle opleve at blive svimmel. Dette skyldes, at dit hjerte pumper med nedsat kraft.

Den medicin, som skal styrke dit hjerte, kan sænke dit blodtryk, hvilket kan medføre, at du bliver svimmel.

Det kan også skyldes, at du har fået for lidt væske.

Andre hjertesygdomme kan medføre, at hjertemusklen pumper mindre effektivt end under normale forhold.

Det kan skyldes:

• blodprop i hjerte/åreforkalkning
• forhøjet blodtryk gennem mange år
• sygdom i hjerteklapperne
• for meget alkohol
• arvelighed

Det er dog ikke altid, at vi kan finde en årsag til, at du har fået hjertesvigt.

Ved første besøg i Hjertesvigtklinikken vil du ofte møde både en læge og sygeplejerske. I samråd med dig vil vi lægge en plan for, hvad det videre forløb skal være. Hvis du ikke har fået lavet en ultralydsskanning af dit hjerte, inden du kommer til os, vil vi lave den i forbindelse med dit første besøg.

Læs mere om i patientvejledningen Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi).

Mens du er tilknyttet vores Hjertesvigtklinik, vil du have den samme sygeplejerske, som vil sørge for, at du får den medicin, som du bedst kan tåle. Sygeplejersken vil drøfte dig med vores læger, hvis der er behov for dette. Sygeplejersken kan ligeledes arrangere, at du bliver tilset af en læge, hvis der skulle blive behov for dette.

En del af dine besøg vil handle om, at vi justerer din medicinske behandling. Målet er, at du får den mængde medicin, som du kan tåle. Vi vil samtidig tage hensyn til, at du ikke får for mange bivirkninger.

Vi vil ligeledes give dig viden om medicinen og eventuelle bivirkninger i det omfang, du har brug for.

Mange kan opleve, at deres hverdag kan blive ændret, når de får hjertesvigt. Du kan måske ikke de samme ting, som du kunne før.
Vi vil gerne støtte dig, så du lærer at håndtere hverdagen og sygdommen, så du opnår de bedst mulige betingelser for at leve med din hjertesygdom.

Når du er færdigbehandlet, vil du blive tilbudt hjerterehabilitering. Dette er et 12 ugers træningsforløb, som foregår i din hjemkommune.

Læs mere i patientvejledningen Hjerterehabilitering.

Når vi sammen har fundet frem til, hvor meget medicin du tåler, vil du typisk blive set af en hjertelæge igen. Der vil det blive vurderet, om du skal have foretaget endnu en ultralydsundersøgelse af dit hjerte.

Hvis det viser sig, at dit hjerte fortsat pumper med nedsat kraft, kan det komme på tale, at vi vil tilbyde dig yderligere behandling.

Du vil få mange informationer, og det kan være svært at få stillet alle spørgsmål. Vi anbefaler derfor, at du tager en pårørende med.

Hjertesvigt er en sygdom, som ofte rammer hele familien. Derfor kan det også være, at dine pårørende har nogle spørgsmål, som de har brug for at få stillet.

Hvis du får symptomer på hjertesvigt, skyldes det overvejende ophobning af væske og salte i kroppen. 

Du kan selv holde øje med, om du ophober væske i kroppen ved at veje dig hver dag.

Det er vigtigt, at du vejer dig på samme tid hver dag. Det er bedst, hvis du gør det hver morgen, efter du har været på toilettet, og inden du tager tøj på og spiser morgenmad.

Skriv ned, hvad du vejer. Både du og sygeplejersken kan derved bedre holde øje med, om du har for meget væske i kroppen.

Medbring en oversigt over din vægt, når du kommer i Hjertesvigtklinikken.

Hvis du får symptomer på hjertesvigt, skyldes det overvejende ophobning af væske i kroppen. Mange får derfor vanddrivende medicin for at modvirke tendensen til væskeophobning.

Det er vigtigt, at du overholder den væskerestriktion, som du er anbefalet.

Indtil du får en fornemmelse af, hvor meget væske du må få, kan mange have gavn af at måle det i en periode.

Væske er væske. Det er således alt væske, som skal tælles med. Det er derfor en god ide at være opmærksom på væske i den mad, du spiser, især supper, yoghurt, frugt og grønt.

Du skal typisk starte med 2 forskellige former for hjertemedicin:

• Læs om ACE-hæmmere på min.medicin.dk
• Læs om Beta-blokkere på min.medicin.dk

Nogle patienter vil også have gavn af Spiron:

• Læs om Spiron på min.medicin.dk

Nogle patienter har brug for fast vanddrivende medicin. Andre har kun behov for det engang imellem, og nogle kan helt undvære det. Sammen med sygeplejersken planlægges der, hvordan du skal tage vanddrivende medicin.

Det kan være hårdt at skulle overholde væskerestriktion, og svært at holde styr på, hvor meget væske du får.

Her får du nogle gode ideer til, hvordan du kan få væsken til at strække sig.

• Udskift vand med isterninger eller knust is. Der er mindre væske i et glas med isterninger eller knust is, end der er i et glas vand
• Vand med citronskiver er god til at slukke tørsten
• Frys fx jordbær eller vindruer, spis nogle få ad gangen
• Drik flere og små glas, fremfor få og store
• Skyl munden

Du skal være opmærksom på, at tørsten øges af kaffe, alkohol og sukkerholdige drikke. Desuden kan saltet og krydret mad samt slik og kager også øge lysten til at drikke.

Det er almindeligt ved hjertesvigt, at du hurtigere bliver træt og mat, når du laver noget. Dine kræfter kan være begrænsede, og i nogle tilfælde kan du være nødt til at acceptere, at du ikke kan det samme som før. Det er derfor vigtigt, at du stille og rolig starter op med motion igen, fx med korte gåture eller cykelture. Turene skal gradvis blive længere, og tempoet skal øges.

Motion kan øge dit velbefindende og ofte på længere sigt mindske dine gener, som følge af dit hjertesvigt. Dette kan skyldes, at du både får en bedre kondition, og dine muskler bliver stærkere.

Husk på, at det ikke er farligt at blive forpustet.

Vigtigst er at være lydhør overfor din krops signaler. Du ved bedst selv, hvor meget du orker og kan.

Hvile er godt for dit velbefindende, tag derfor et hvil eller flere i løbet af dagen. Det er vigtigt, at nattesøvnen er god. Hvis du er generet af åndenød og hoste trods bedst mulig behandling, kan det ofte afhjælpes med flere hovedpuder eller forhøjet hovedgærde.

Nedsat pumpefunktion kan medføre ringe appetit, kvalme og madlede.

Spis små hyppige måltider.

Hvis din appetit gennem længere tid gradvist er blevet mindre, er der risiko for, at du taber dig. Kroppen begynder at tære på musklernes proteiner, fordi den ikke får den energi, den har brug for, og derved taber du muskelmasse. Patienter med kronisk hjertesvigt kan derfor have et øget protein- og kaloriebehov.

Vi anbefaler, at du stopper med at ryge. Tobaksrygning belaster dit hjerte. Kulilten i tobakken stjæler ilten fra blodbanen og øger dermed dit hjertets iltbehov og arbejde.

Tobakken øger samtidig risikoen for åreforkalkning, som kan medføre yderligere hjertesvigt. Tal med din læge/sygeplejerske herom.

Vi henviser dig gerne til en rygestopinstruktør i kommunen, hvis du ønsker hjælp til rygeophør.

Alkohol kan være en årsag til udvikling af nedsat pumpefunktion af hjertet. Hvis dette er tilfældet, bør du helt undgå alkohol.

Du kan blive utilpas, hvis du drikker alkohol samtidig med, at du får din hjertesvigtmedicin.

Vi anbefaler, at du følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og højst drikke 10 genstande om ugen og højst 4 genstande ved samme lejlighed. 

Væskeophobning i forbindelse med hjertesvigt er et af de helt store problemer. Vi anbefaler derfor, at du sparer på saltet, da salt kan binde mere væske i kroppen. Husk at industrieltfremstillet, forarbejdet mad samt fastfood indeholder meget salt.

Selvom du har fået konstateret hjertesvigt, må du gerne dyrke sex. Belastningen af dit hjerte, når du dyrker sex, svarer til, når du går på trapper.

Når du har fået besked om, at du er blevet syg, vil du med stor sandsynlighed opleve det som både en dramatisk og skræmmende begivenhed. En begivenhed, som giver dig bekymringer og overvejelser, og som ofte også fører til omvæltninger i din hverdag. Der kan være tale om en krisereaktion, og det betyder, at du ikke lige med det samme kan forvente at forstå, overskue og håndtere alt det nye, som du skal forholde dig til.

Det kan være en stor hjælp for dig at tale med mennesker, som du har tæt på dig i din hverdag, og fortælle dem, hvordan du har det. Lad dem hjælpe dig.

I Hjerteklinikken vil vi tale med dig om, hvordan dit humør er, og hvordan du kommer videre, hvis ikke du oplever, at du får det bedre.

Det er muligt at finde flere oplysninger på

Hjertet kalder på dig - Hjerteforeningen (www.hjerteforeningen.dk)

sundhed.dk - Få klare svar om din sundhed

Se animationsfilm om hjertesvigt på www.sundhed.dk