Diætbehandling er et individuelt behandlingsforløb målrettet patienter med behov for diæt og/eller ernæringsterapi. Den individuelle diætbehandling kan i nogle tilfælde suppleres med diætvejledning i grupper.
Individuel diætbehandling omfatter dataindsamling, analyse, planlægning, individuel diætbehandling og evaluering gennemført af en klinisk diætist.
De kliniske diætister har, som den eneste faggruppe i Danmark, en uddannelse, der giver en dybdegående viden om sammenhængen mellem mad, sundhed og sygdom.
De kliniske diætister har statsautorisation fra Sundhedsstyrelsen.