Urinsyregigt er en tilstand med for meget urinsyre i blodet.
Urinsyre produceres, når puriner nedbrydes. Puriner kommer både fra maden og fra kroppen. Indtag af visse typer mad- og drikkevarer kan derfor påvirke purinindholdet i blodet.
Størstedelen af purinerne kommer dog fra nedbrydning af kroppens egne celler. Når celler dør, omdannes puriner til urinsyre i kroppen.
Urinsyre er et affaldsstof, som udskilles via nyrerne. Normalt er der balance mellem dannelsen og udskillelsen af urinsyre i kroppen.
Hos mere end 90 % skyldes urinsyregigten, at nyrerne ikke udskiller urinsyre effektivt nok.