Børn med cerebral parese er funktionshæmmede på grund af overaktivitet i musklerne.
Hvis overaktiviteten er begrænset til få muskelgrupper, kan det være muligt at mindske problemerne med botoxbehandling som supplement til barnets øvrige behandling, eksempelvis fysio- og/eller ergoterapeutisk træning og/eller skinnebehandling.
Medicinen gives som en indsprøjtning lokalt i den eller de muskler, der er overaktive.
Selve behandlingen kan være forbundet med smerte, og der kan derfor gives lattergasrus, lokalbedøvelse eller fuld bedøvelse.