Graviditet og arbejdsmiljø

Hvis du for eksempel brækker et ben eller får influenza, er der tale om sygdom, der ikke handler om din graviditet.

I de tilfælde skal du kontakte din læge som normalt.

Hvis du for eksempel får blødninger, underlivssmerter eller alvorlige ledsmerter, er der tale om sygdom på grund af graviditeten.

Kontakt din egen læge, hvis du bliver syg. Han eller hun tager stilling til behandling, og om du har behov for helt eller delvist fravær i en periode.

Hvis dit arbejdsmiljø medfører risiko for fosteret, kan du blive nødt til at få en fraværsmelding. Så kalder man det fravær på grund af 'arbejdets særlige karakter'.

Risikoforholdene kan for eksempel være tungt løftearbejde, lange arbejdsdage eller udsættelse for fosterskadende stoffer.

Det er dit ansvar - og i din egen interesse - hurtigst muligt at fortælle din arbejdsgiver, at du er gravid, og hvornår du har termin. Det skal ske senest 3 måneder før termin.

Det er også dit ansvar at:

• orientere arbejdsgiver, hvis lægen syge- eller fraværsmelder dig.
  
  
• orientere arbejdsgiver om længden af din barselsorlov (og eventuelt forældreorlov), og hvornår du forventer at starte på arbejde igen. Det skal ske senest 8 uger efter fødslen.

Arbejdsgiver har ansvar for at vurdere, om den gravide medarbejder har arbejdsfunktioner, hvor hun er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen. Risikofyldte arbejdsfunktioner kan være beskrevet i en arbejdspladsvurdering (APV) for gravide, eventuelt formuleret som en graviditetspolitik.

Arbejdsgiver skal også:

• vurdere, om den gravide kan omplaceres til arbejde, der er forsvarligt i forhold til graviditeten, eller at sørge for, at arbejdsmiljøproblemerne bliver løst, så den gravide kan blive i sit nuværende arbejde.
  
  
• hjemsende den gravide, hvis arbejdsmiljøproblemerne ikke kan løses, og den gravide ikke kan omplaceres til andet arbejde.
  
  
• overveje, om der skal laves en graviditetspolitik på arbejdspladsen. Læs mere om graviditetspolitik nederst i vejledningen.

Det er egen læge, der tager stilling til, om den gravide skal:

• fraværsmeldes på grund af graviditetsbetinget sygdom.
  
  
• fraværsmeldes, hvis arbejdsmiljøet udgør en risiko for fosteret (på grund af arbejdets særlige karakter).

Det er også egen læge, der:

• henviser den gravide til Arbejdsmedicin ved behov.
  
  
• udfylder lægeattest til barselsdagpenge (UD 235) til brug for Udbetaling Danmark (link til laeger.dk).

Den arbejdsmedicinske klinik har ansvar for at:

• undersøge og vurdere den henviste gravides arbejdsmiljø.
  
  
• rådgive den gravide om arbejdsmiljøforbedringer, der skal opfyldes,
  før hun kan fortsætte eller genoptage sit arbejde.
  
  
• rådgive arbejdsgiveren efter aftale med den gravide.
  
  
• bidrage med løsningsmuligheder, hvis der er problemer med at finde en løsning på arbejdspladsen.
  
  
• give tilbagemelding til den læge, der har henvist den gravide.

Udbetaling Danmark har ansvaret for:

• At modtage anmeldelse af fravær.
  
  
• At anmode den gravide om at gå til egen læge for at få udfyldt attest vedrørende sygdom eller risiko for fosterskade hos sin læge.
  
  
• At vurdere berettigelse til og udbetale barselsdagpenge til den gravide eller refusion til arbejdsgiver.

Fagforening/arbejdsgiverforening benyttes til konfliktløsning ved uenighed om for eksempel:

• berettigelse til løn eller barselsdagpenge under sygemelding og fraværsmelding.
  
  
• begrundelse for afskedigelse af en gravid, jævnfør Ligebehandlingslovens §9.

Arbejdsmedicin vurderer:

• hvilke arbejdsmiljøforhold der er problematiske.
  
  
• hvilke forholdsregler der skal tages, for at den gravide kan fortsætte i sit arbejde.
  
  
• om man anbefaler delvis eller fuld midlertidig fraværsmelding, hvis arbejdspladsen ikke kan efterkomme anbefalingerne.

Den gravide får den samlede vurdering med på skrift efter besøget hos Arbejdsmedicin - alternativt sender vi den til hende. Den gravide bedes om selv at give vurderingen videre til sin arbejdsgiver. Den gravides egen læge får tilsendt oplysningerne om rådgivningen i en epikrise; den kan ses på www.sundhed.dk. 

Den gravide skal orientere sin arbejdsgiver om vurderingen fra Arbejdsmedicin (jævnfør punkt 1). Arbejdsgiveren har nu pligt til at vurdere, om arbejdsmiljøproblemerne kan løses, eller om den gravide kan tilbydes anden passende beskæftigelse.

Hvis der ikke kan findes en løsning, bliver fraværsmeldingen varig, og arbejdsgiveren må hjemsende den gravide.

Hvis arbejdsgiver ikke har fundet en løsning på arbejdsmiljøproblemerne eller tilbudt den gravide anden passende beskæftigelse, bliver fraværsmeldingen varig.

Arbejdsgiver skal anmelde fraværet til Udbetaling Danmark på www.virk.dk. 

Når arbejdsgiveren har anmeldt den gravides fravær til Udbetaling Danmark, kan der ske flere ting:

• Hvis den gravide ikke får løn under syge- og fraværsmelding: Udbetaling Danmark sender den gravide et skema, hvor hun kan anmode om at få barselsdagpenge.
  
  
• Hvis den gravide får løn under syge- og fraværsmelding: Udbetaling Danmark refunderer dagpengebeløbet til arbejdsgiveren.
  
  
• Udbetaling Danmark kan bede om at få tilsendt helbredsoplysninger, for eksempel ved at indhente en lægeerklæring (lægeattest til barselsdagpenge fra www.laeger.dk) eller ved at bede den gravide og arbejdsgiveren om at sende yderligere oplysninger.

Som gravid har du ret til sygedagpenge fra din kommune ved fravær på grund af:

• forebyggende graviditetsundersøgelser
• sygdom uden forbindelse med graviditet
• graviditet udenfor livmoderen.

Som gravid har du ret til barselsdagpenge fra din kommune ved fravær på grund af:

• særligt begrundede undersøgelser
• abort
• at anden sygdom forværres af graviditeten
• offentligt fastsatte bestemmelser for ansatte i skibsfart og luftfart
• at arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.

Du får udbetalt det samme, uanset om du får barselsdagpenge eller sygedagpenge. 

Din arbejdsgiver skal derimod selv dække de første 30 dage, hvis du får sygedagpenge/løn under sygdom (det kaldes arbejdsgiverperioden). Hvis du får barselsdagpenge, er der ikke nogen arbejdsgiverperiode.

Hvis du har ret til løn i stedet for barselsdagpenge, får din arbejdsgiver barselsdagpengerefusion. Læs nedenfor, om du har ret til løn i stedet for barselsdagpenge.

Det afhænger af dit ansættelsesforhold, om du har ret til løn under sygemelding og fraværsmelding i stedet for dagpenge.

Der er forskel på dine rettigheder som funktionæransat og timelønsansat, og på, hvad der står i din overenskomst (læs mere om det i afsnittene længere nede i vejledningen).

Hvis du har ret til løn under almindelig sygdom, så har du også ret til løn i stedet for barselsdagpenge, hvis du har sygefravær på grund af din graviditet eller er fraværsmeldt på grund af arbejdets særlige karakter.

Hvis du får løn under dit fravær, så får din arbejdsgiver de barselsdagpenge, du ellers skulle have haft fra Udbetaling Danmark. Arbejdsgiveren får på den måde en delvis dækning af lønudgiften.

For funktionæransatte er situationen enkel: Funktionærloven giver dig ret til løn under både sygemelding og fraværsmelding.

Som funktionær har du ret til løn, uanset om dit fravær skyldes almindelig sygdom, graviditetsbetinget sygdom eller fravær på grund af arbejdets særlige karakter.

Der findes ingen lov for timelønnede, derfor skal du finde dine rettigheder i din overenskomst. Der kan være forskel mellem forskellige overenskomster.

For eksempel kan din overenskomst have regler om, at du er berettiget til løn under sygdom i de første 9 uger, hvis du har været ansat på virksomheden i mindst 9 måneder.

Hvis du opfylder det krav, er du berettiget til løn i de første 9 ugers sygdom, uanset om dit fravær skyldes almindelig sygdom eller graviditetsbetinget sygdom. Hvis din arbejdsgiver har hjemsendt dig på grund af arbejdsmiljøet, har du ret til fuld løn i den periode, hvor du er hjemsendt.

Ring til din faglige organisation, hvis du bliver i tvivl om, hvad du har ret til.

Hvis du er timelønnet, men ikke er overenskomstdækket, kan du ikke få løn under fraværsmelding. Du har ret til dagpenge fra din kommune under fraværsmeldingen, hvis du opfylder betingelserne for at få barselsdagpenge.

Betingelserne for barselsdagpenge for lønmodtagere er:

• Du skal være ansat på den første dag i din orlov eller dagen før.
  
  
• Du skal have mindst 160 timer inden for de seneste fire hele måneder før orloven.
  
  
• Du skal have mindst 40 timer om måneden i mindst tre af de fire måneder.

eller

• du har ret til dagpenge fra en A-kasse ved ledighed. Vær opmærksom på, at du skal have meldt dig ledig i din A-kasse og stillet dig til rådighed som jobsøgende.

Hvis du ikke var på arbejde på din første orlovsdag eller dagen før, kan du alligevel have ret til barselsdagpenge, hvis du har været i en løbende ansættelse.

For at vurdere, om du har været i en løbende ansættelse, vil Udbetaling Danmark blandt andet kigge på følgende:

• Har du været garanteret et antal timer om ugen/måneden?
  
  
• Havde du fremtidige vagter/vagtskema planlagt, og hvor lang tid på forhånd var disse planlagt?
  
  
• Kunne du sige nej til vagter/opgaver?
  
  
• Blev du betragtet som ansat, når du ikke havde vagter/opgaver?
  
  
• Havde du et opsigelsesvarsel?

Som dokumentation kan du for eksempel sende Udbetaling Danmark din ansættelseskontrakt, lønsedler, arbejdsplan eller lignende.

Det er altid en god idé i disse situationer at tage fat i din fagforening, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan dit ansættelsesforhold er.

Fravær ved almindelig sygdom

Lovgrundlag:

Sygedagpengelovens § 7,1: "Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne."

Myndighed:

Din kommune

Løn eller syge-/barsels-dagpenge:

Ret til løn under sygemelding i den periode, der fremgår af overenskomsten, derefter sygedagpenge.

(Gældende overenskomst)

Fravær på grund af graviditetsbetinget sygdom

Lovgrundlag:

Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 1: "En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret."

Myndighed:

Udbetaling Danmark

Løn eller syge-/barsels-dagpenge:

Hvis ret til løn under sygdom iflg. overenskomst, så også ret til løn under graviditetsbetinget sygdom i den periode, der fremgår af overenskomsten, derefter barselsdagpenge.

(Faglig voldgift 23.04.1999)

Fravær på grund af arbejdets særlige karakter

Lovgrundlag:

Barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2: "En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse."

Myndighed:

Udbetaling Danmark

Løn eller barsels-dagpenge:

Hvis ret til løn under sygdom ifølge overenskomst, så også ret til løn under midlertidig fraværsmelding og i hele fraværsperioden indtil barselsorlov, hvis
arbejdsgiveren har hjemsendt den gravide. Hvis ikke ret til løn under fraværsmelding, så ret til barselsdagpenge.

(Faglig voldgift 21.10.1999)

En graviditetspolitik er en forhåndsaftale om, hvilket arbejde gravide kan varetage på arbejdspladsen.

Hvis arbejdspladsen har en graviditetspolitik, kan den gravide undgå ængstelse og usikkerhed omkring arbejdsmiljøet i forbindelse med graviditeten.

Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsgivere kan få inspiration til at udarbejde en graviditetspolitik på www.gravidmedjob (hjemmesiden er lavet af Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, BFA).

Gode råd om graviditet og arbejde

www.gravidmedjob.dk (Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø, BFA)

Arbejdstilsynets bekendtgørelser

• Om arbejdets udførelse: BEK nr 1234 af 29/10/2018, Bekendtgørelse om arbejdets udførelse
  
  
• Om gravides og ammendes arbejdsmiljø: VEJ nr 9170 af 15/03/2021, At-vejledning A. 1.8-7 om gravides og ammendes arbejdsmiljø
  
  
• Om barselsloven: LBK nr 235 af 12/02/2021, Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven)
  
  
• Om ret til barselsdagpenge: BEK nr 843 af 25/06/2018, Bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge
  
  
• Om sygedagpengeloven: LBK nr 223 af 12/02/2021, Bekendtgørelse om sygedagpengelov
  
  
• Om funktionærloven: LBK nr 1002 af 24/08/2017, Bekendtgørelse af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
  
  
• Om ligebehandlingsloven: LBK nr 645 af 08/06/2011, Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Udbetaling Danmark

Se Udbetaling Danmarks vejledning om barselsdagpenge samt kontaktoplysninger på virk.dk

Lægeattest til barselsdagpenge, UD 235, (link til laeger.dk).