22.09.22

Da både personale samt patienter og pårørende har haft påpeget, at dørtryk på hospitalet er svære at se, og at det er ikke intuitivt hvilke dørtryk, der åbner hvilke døre, er der blevet gennemført en prøvehandling med dørtryksmarkeringer i Akutmodtagelsen, Hjerteklinikken og i Ortopædkirurgisk Klinik.

Tilbagemeldingerne på afprøvningen er, at det har været en klar opgradering at få dørtryksmarkering. Personale og patienter har fx fået nemmere ved at finde de rigtige dørtryk og se, hvilke dørtryk der åbner en gangdør.

Derudover har flere afdelinger efterspurgt samme løsning, og derfor har hospitalsledelsen besluttet, der kommer dørtryksmarkeringer på hele Regionshospitalet Gødstrup.

Kontakt

For yderligere information er du velkommen til at kontakte projektleder Ninna Dahl Laursen, tlf. 2476 7262 og hospitalsdirektør Poul Michaelsen, tlf. 2137 5007.