Foto: Region Midtjylland.
29.03.2022
Fredag den 1. april åbner der akutklinik i Lemvig Sundhedshus, der allerede har lægevagt tilknyttet.
Fra og med fredag den 1. april vil det alle ugens dage fra 8-22 være muligt for visiterede borgere få hjælp til småskader og akut opstået sygdom i den nye akutklinik i Lemvig.
Fredag er også dagen, hvor akutklinikken i Ringkøbing genåbner efter succesfuld rekruttering af personale.
Akut hjælp i nærheden
Fra 1. april er der derfor hjælp at hente til akut sygdom eller småskader de følgende steder - husk altid at ringe til lægen først, så du kan blive vurderet, inden du tager afsted:
- Akutmodtagelsen og lægevagten i Gødstrup
- Akutklinikken og lægevagten i Center for Sundhed i Holstebro
- Akutklinikken i Lemvig Sundhedshus
- Akutklinikken i Sundhedshus Ringkøbing
- Lægevagten i Sundhedshus Tarm.