Forskningsansvarlig overlæge:
Cheflæge Jesper Mortensen
Tlf: 7843 0864
Forskningsansvarlig bioanalytiker:
Anne Horsager
Tlf: 7843 7347
Forskningsorganisation
Afdelingen har et aktivt forskningsmiljø med mange pågående forskningsprojekter både initieret i egen afdeling og ikke mindst med samarbejdspartnere indenfor og udenfor Hospitalsenheden Vest.
Forskning i Nuklearmedicinsk Afdeling sker fortrinsvis indenfor rammerne af afdelingens "kerneområder":
- Hjertesygdomme
- Nyresygdomme
- Onkologi
- Molekylær billeddiagnostik og -terapi generelt
- Radiokemi, farmakokinetik og dosimetri.
På baggrund af den relativt høje aktivitet i forhold til afdelingens størrelse har vi nedsat en Forskningsstyregruppe, som definerer afdelingens forskningspolitik og står for prioritering af projekter, der kan udføres på afdelingen. Forskningsstyregruppen ledes af den Forskningsansvarlige overlæge.
Implementering af nye forskningsprojekter
Forskere, der ønsker at udføre et forskningsprojekt projekt/har en projektidé med brug af klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske undersøgelser kan henvende sig til én af Nuklearmedicinsk Afdelings:
- Kolleger (læge/kemiker/fysiker) med specialviden om emnet
- Den forskningsansvarlige overlæge
- Afdelingsledelsen.
Inden henvendelse er det en fordel, hvis du har forberedt enten:
- En struktureret synopsis (baggrund, metode, styrkeberegning, statistik) til projekt, eller
En forsøgsprotokol – meget gerne et ikke færdigt udkast – vi hjælper med udformning af de afsnit, der gør brug af vores undersøgelser, jf. nedenfor.
Inden vi kan give tilsagn om at deltage i projekter, der gør brug af radioaktive lægemidler, skal de vurderes af nuklearmedicinsk speciallæge, radiokemiker og hospitalsfysiker fra vores afdeling.
Af denne grund er det derfor bedst, at vi har haft lejlighed til at vurdere og om nødvendigt tilpasse projektet, inden der ansøges om godkendelser fra især Statens Institut for Strålebeskyttelse og Lægemiddelstyrelsen. Der er ofte særlige forhold omkring fremstilling, godkendelse og brug af radioaktive lægemidler og strålehygiejniske forhold, hvor det er en stor fordel at projektbeskrivelse og ansøgninger om godkendelse er udformet under hensyn hertil inden der ansøges om godkendelser!
For at kunne styre den forskningsmæssige brug af afdelingens ressourcer har vi en fast procedure der skal sikre, at de nødvendige godkendelser, aftaler omkring budget og forbrug af apparatur og personale, og en plan for den praktiske udførelse kommer på plads hurtigst muligt.
PhD-projekter
Vi deltager og vejleder meget gerne i PhD-projekter, der gør brug af afdelingens undersøgelser.
Belært af tidligere erfaringer er det bedst, at vi rådspørges/medinddrages i projektet inden indskrivning til PhD-Uddannelsen.
På den måde kan vi både forhåndsvurdere og rådgive den PhD-studerende og dennes hovedvejleder omkring de metoder, der ønskes anvendt, således at forsøgsprotokollerne bliver optimerede inden start, samtidigt med at vi kan nå at vurdere økonomi og ressourceforbrug i projektet og om det rent faktisk vil kunne gennemføres i det tidsrum, den PhD-studerende har til rådighed, efter uddannelsen er påbegyndt.