Vi udreder, behandler og rådgiver patienter med hukommelsesforstyrrelser og demenssygdomme. Her finder du praktisk information om dit forløb hos os.

Om klinikken

Ved demens forstås en svækkelse af de mentale færdigheder som følge af sygdom. Forekomsten af demens stiger med alderen, så derfor er demens hyppigst hos ældre.

Hukommelsesklinikken udreder patienter på mistanke om demens og starter behandling hos patienter, hvor diagnosen er stillet. Såfremt du skal ses i Hukommelsesklinikken flere gange i forbindelse med udredningen og/eller den medicinske behandling, vil du som patient få tilknyttet en fast læge, som også er din kontaktlæge.

Vi følger Sundhedsstyrelsens National demens handlingsplan 2025

Sygdomme der medfører demens

Mange forskellige sygdomme kan medføre demens. Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, men demens kan også være en følge af karforandringer i hjernen samt en række mere sjældne sygdomme.

Symptomer på demens

Symptomerne er ofte hukommelsesproblemer, eller at andre mentale funktioner forringes. Det kan være nedsat evne til at udtrykke sig sprogligt, problemer med at finde rundt, nedsat initiativ eller ændret personlighed.

Du kan få generel information om demens på sundhed.dk og videncenter for demens

Faggrupper du møder

Når du kommer i afsnittet, møder du forskellige faggrupper. Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Før du kommer

Bliv henvist

Du kan blive henvist til Hukommelsesklinikken af din praktiserende læge eller anden speciallæge, såfremt du har behov for et udredningsforløb for at få be- eller afkræftet mistanke om demens.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til Neurologisk Klinik. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag og vejledninger.

Du kan evt. skrive spørgsmål, så du husker at spørge om det, der er vigtig for netop dig. Før

Du må gerne tage en pårørende med.

Dit besøg

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

Når du kommer til hospitalet, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret umiddelbart indenfor hovedindgangen. Følg instruktionerne på ankomststanderen.

Når du kommer til venteområdet ved Neurologisk Klinik, skanner du dit kort igen. Så ved vi, at du er kommet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give ventetid. Vi informerer, så godt vi kan, hvis der opstår forsinkelser.

Vi laver mange forskellige undersøgelser og behandlinger af forskellig varighed. Derfor kan man ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man ankommer i.

Dit forløb

Undersøgelser

Du bliver udspurgt om din sygehistorie og dine symptomer.

Du får foretaget en klinisk neurologisk undersøgelse og lægen vil foretage en vurdering af de mentale færdigheder ved at stille dig forskellige opgaver.
En neurologisk undersøgelse fokuserer typisk på:

  • Bevidsthedstilstand
  • Sprog
  • Kranienervefunktion
  • Lammelser og motorik
  • Nakkestivhed og reflekser
  • Gangfunktion
  • Koordination
  • Sensibilitet

I udredningsforløbet vil du få foretaget:

Relevante undersøgelser

Neurologisk undersøgelse

Efter undersøgelsen

Når alle relevante undersøgelsesresultater foreligger, vurderer vi, om der kan stilles en diagnose, og om der kan tilbydes og anbefales behandling afhængigt af diagnosen.

Behandling

Der findes i dag ingen helbredende behandling af demenssygdomme. Ved nogle former for demens kan man tilbyde en medicinsk behandling som midlertidig kan stoppe eller forsinke sygdommens udvikling.

Hvis du skal have medicinsk behandling, vil du få en tid til en opfølgende samtale.
Hvis du får konstateret demens eller hukommelsesproblemer med en vis sværhedsgrad, vil du ligeledes fortsætte din kontakt i Hukommelsesklinikken ved din kontaktlæge, indtil din praktiserende læge og kommunens demensteam overtager kontakten.

Kontaktlægen vil følge op på en evt. udvikling i dine symptomer, virkningen af medicinen og evt. justering af den medicinske behandling.

Din nærmeste pårørende kan ved disse kontroller være en vigtig samarbejdspart, da han/hun ofte er den der oplever evt. positive eller negative ændringer i forhold til din hukommelse i hverdagen.

Anden vigtig information

Hvad du skal medbringe til en opfølgende samtale

Ved besøg i Hukommelsesklinikken skal du medbringe sundhedskort og en opdateret medicinliste.

Receptfornyelse

Øvrige tilbud i Hukommelsesklinikken

Du har mulighed for at få tid til en samtale hos din kontaktlæge omkring sygdommens indvirkning på din krop, hverdag eller relation til din familie, hvis der er behov for det.

Dine pårørende er velkommen til at deltage.

Teamet arbejder tværfagligt og alt efter dit behov, kan vi henvise til neuropsykolog og efter aftale med dig, kan vi henvise dig til en demenskoordinator i din kommune ligesom vi samarbejder med din praktiserende læge, som er en naturlig tovholder i dit forløb.

Mere information

Du kan få yderligere information og pjecer via Alzheimerforeningens hjemmeside. Du kan også ringe til Demenslinjen tlf: 5850 5850
Med sygdommen kan du få behov for at udstede en fremtidsfuldmagt til en person du har tillid til. Læs mere om dette på borger.dk (link)

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Find vej

Kontakt

Telefon

Neurologisk Klinik

Tlf. 78 43 70 00, mandag til fredag kl. 08:15-12:00

Direkte kontakt
Demenssygeplejersken træffes på tlf. 7843 7062 onsdag kl. 8.00-10.00

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.

Adresse

Neurologisk Klinik
Neurologi, Fysio- og Ergoterapi
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Indgang og destination

Brug hovedindgangen og gå til fløj P.

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):

Send mail via borger.dk