Om klinikken

Sygdomme vi behandler

Klinikken varetager primært udredning for:

  • svimmelhed
  • fald
  • polyfarmaci (dvs. brug af mere end 5 lægemidler på samme tid)
  • hukommelsesproblemer med mistanke om demens
  • aftagende funktionsniveau uden oplagt årsag

I klinikken sker der tværfaglig vurdering ved læger, sygeplejersker og fysioterapeut eller ergoterapeut.

Til udredning og behandling af den ældre patient med øresten er der tilknyttet specialuddannede terapeuter.

Faggrupper du møder

Når du kommer i afsnittet, møder du forskellige faggrupper. Du kan derudover møde studerende og elever, der har opgaver alt efter, hvor de er i deres uddannelse.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til undersøgelse og/eller behandling hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • egen læge
  • anden sygehusafdeling
  • speciallæge

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til forundersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til forundersøgelsen
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra.

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag og vejledninger.

Der kan være flere ting, som du skal forberede - dette vil fremgå af indkaldelsesbrevet. Du kan med fordele

  • skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Vi anbefaler du tager en pårørende med.

Dit besøg

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

Når du kommer til hospitalet, skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret umiddelbart indenfor hovedindgangen. Følg instruktionerne på ankomststanderen.

Det kan være aktuelt med blodprøver og/eller hjertekardiogram forinden du møder i klinikken. 

Når du kommer til venteområdet ved klinikken G09, skanner du dit kort igen. Så ved vi, at du er kommet. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi prøver så vidt muligt at overholde din aftalte tid, men der kan opstå situationer, som kan give ventetid. Vi informerer, så godt vi kan, hvis der opstår forsinkelser.

Vi laver mange forskellige undersøgelser og behandlinger af forskellig varighed. Derfor kan man ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man ankommer i.

Til pårørende

Du er meget velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra

Find vej

Kontakt

Telefon

Afbud og ændring af tid

Sekretær: 78434241

Telefontid: Hverdage kl. 8-15.

Spørgsmål til behandling

Sygeplejerske: tlf. 78433322

Telefontid: mandag-torsdag kl. 8-15.

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.

Adresse

Klinik for Ældresygdomme
Medicinsk Afdeling
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Indgang og destination

Brug hovedindgangen og gå til fløj G0.

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit NemID/MitID klar):

Send mail via borger.dk

Relaterede sider