Vi håber, I vil få et godt ophold her i afdelingen. Her er enkelte praktiske oplysninger til hjælp under jeres ophold.

Det er afdelingens mål at reducere klimaaftrykket og udvise samfundsansvar ved at nedbringe overforbrug og spild. Dette gøres bedst sammen med jer. På denne side markeres vores klima-initiativer med dette logo:

Bæredygtighed.jpg 

I afsnittet er der både indlagte gravide og nybagte familier - alle på enestuer med mulighed for at have pårørende hos sig døgnet rundt..

Mad og drikke

Mad og drikke bestilles via jeres egen smartphone/tablet i MinMenu. Login-oplysninger udleveres af personalet. Køkkenet har åbent 7.15-19.30 – udenfor åbningstid er der et køleskab til selvbetjening.

Indlagte gravide/mødre har gratis forplejning – pårørende bestiller og betaler via MinMenu. Der kan også bestilles via tablet i afsnitskøkkenet, hvis I ikke selv kan bestille fra telefon eller tablet.
Spørg i køkkenet, hvis I har brug for at vide mere om indhold og portionsstørrelser - det sikrer unødig madspild.Bæredygtighed.jpg

Hjælp fra personalet

Døgnet rundt er der en sygeplejerske eller jordemoder, som er knyttet til jer. Vi er selv opsøgende og kommer til jer, men I er også altid meget velkomne til at kalde på os via patientkaldet på stuen.

Gæster

Gæster er velkomne, når I er parate. Det er jer, der afgør hvornår og hvor mange – husk blot på, at jeres kræfter skal række døgnet rundt, når I har fået baby ;-) 

Pårørendes overnatning

Pårørendes overnatning på stuen er altid mulig og gratis

Oprydning/rengøring/opfyldning

Oprydning/rengøring/opfyldning – jo bedre I rydder op på stuen, jo bedre får I gjort rent. Er I kun indlagt kort tid, er der kun let rengøring på stuen.

I har mulighed for at få fyldt op med bind, bleer og håndklæder dagligt ved behov. Vi fylder hyppigt op og begrænser mængden for at undgå spild.Bæredygtighed.jpg

Affaldssortering

Affaldssortering foretages i en station i spise-opholdsområdet – tag dit
affald med på bakken og så sikrer vi mest mulig genbrug.Bæredygtighed.jpg

App'en Guide/Emento

Via app'en Guide får i forskellige vejledninger. I kan også finde vejledningerne her på hjemmesiden

I kan bede personalet om hjælp, hvis I ikke har fået et forløb i Guide/Emento.

Når I er på vej hjem …

Lad personalet vide, når I synes, I er ved at være klar til at tage hjem. På den måde kan vi sørge for, at I når at få de undersøgelser og aftaler på plads, som er nødvendige, inden I tager herfra.

Inden I forlader os, beder vi om, at I:

  • Lægger lagner, pudebetræk og øvrigt vasketøj i vasketøjsposen på bedeværelset.
  • Efterlader dyner og puder på sengen
  • Bærer jeres brugte service og bakker i køkkenet

Tak for hjælpen!

Tvivl og spørgsmål

Husk, at der helt sikkert vil opstå tvivl og spørgsmål i den kommende tid. I kan støtte jer til forløbsapp'en Guide/Emento, vores hjemmeside og ligeledes ringe til afdelingen den første uge efter fødslen på tlf. 78434770.

Herefter er det sundhedsplejerske og egen læge, I kan rette henvendelse til, hvis I har brug for at snakke med en fagperson.

Tak for nu

Tak fordi vi måtte være en del af jeres indlæggelsesforløb. Vi håber, I har haft et godt ophold og ønsker jer al mulig held og lykke fremover.

De bedste hilsner Personalet på Svangre- og Barselsafsnittet.

Kontakt

Telefon: 78 43 47 70

Telefontid 8:00-11:00 på hverdage.

 

Adresse

Svangre- og Barselsafsnittet

Kvindesygdomme og Fødsler
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Send os gerne feedback:

Send feedback