Vi tilbyder specialiseret ernæringsbehandling til dig, som er blevet henvist af egen læge eller en læge på hospitalet.

Om klinikken

Du kan blive tilknyttet Ernæringsklinikken, hvis du er i et forløb på hospitalet pga. en sygdom, og lægen vurderer, at du har brug for et forløb hos en klinisk diætist. Du kan også blive henvist af din egen læge.

Du kan eksempelvis blive henvist med:

  • Diabetes
  • Fødevareallergi eller -intolerance 
  • Forhøjet kolesterol (dyslipidæmi)
  • Nyresygdom (dialysebehandling)
  • Underernæring.
Vejledning, undersøgelser og behandlinger

Se en oversigt over alle de undersøgelser og behandlinger, vi tilbyder: Se oversigt over undersøgelser og behandlinger.

Samtale i Ernæringsklinik

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du kliniske diætister og kandidater i klinisk ernæring. Du kan også møde studerende, som deltager i opgaver alt efter, hvor langt de er i deres uddannelse.

En klinisk diætist er en specialist i sammenhænge mellem sygdom og mad.

Før du kommer

Bliv henvist

Før du kan kommer til behandling hos os, skal du have en henvisning.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig. Brevet sendes som Digital Post eller som almindeligt brev, hvis du er fritaget.

I brevet står der:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske under besøget
  • Hvad du skal gøre, hvis du ikke kan komme
  • Hvad du evt. skal gøre hjemmefra.

Læs mere om henvisning og indkaldelse

Forbered dig

Det er vigtigt, at du læser hele dit indkaldelsesbrev, inklusive bilag og vejledninger.

Der kan være flere ting, du skal forberede hjemmefra - det står i brevet. 

Du må gerne tage en pårørende med.

Dit besøg

Når du ankommer

Skan dit sundhedskort

  • Ved ankomsten skanner du dit sundhedskort på ankomststanderen indenfor hovedindgangen. Følg instruktionerne på skærmen.
  • Når du kommer til venteområdet ved Ernæringsklinikken, skanner du kortet igen. Så ved vi, du er kommet, og vi henter dig, når det er din tur.

Ankomststander ved Ernæringsklinikken

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Vi forsøger at overholde din aftalte tid, men nogle situatuiner kan give forsinkelser. Vi informerer, så godt vi kan, hvis det sker.

Vi laver forskellige undersøgelser og behandlinger af forskellig varighed. Derfor kan man ikke forvente at blive kaldt ind i den rækkefølge, man ankommer i.

Netværk og støtte

Få råd og vejledning som patient eller pårørende via forskellige foreninger og netværk. På sundhed.dk kan du se en oversigt patientforeninger og deres tilbud:

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis både du og patienten ønsker det.

Som pårørende kan du hjælpe med at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • forberede spørgsmål hjemmefra.

Find vej

Kontakt

Telefon: 7843 4500

Telefontid mandag til fredag kl. 8:15-11:45

Adresse

Afdeling for Ernæring
Ernæringsklinikken C0

Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 15
7400 Herning

Indgang og destination

Brug hovedindgangen og gå til fløj C.

Mail

Skriv en sikker mail til os (Hav dit MitID klar):

Send mail via borger.dk