Center for Voldtægtsofre
Vi hjælper dig, hvis du har været udsat for voldtægt, forsøg på voldtægt eller andre seksuelle overgreb. Læs om dine muligheder for at få hjælp.
Om centeret
Vil hjælper dig, hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb eller et forsøg på det.
Du behøver ikke en henvisning eller at anmelde overgrebet til politiet for at få hjælp. Tilbuddet er gratis og henvender sig til personer over 12 år.
Akut hjælp
Kontakt os gerne hurtigst muligt på telefon 91 16 30 90 eller 78 43 59 00 (hovednummer med omstillingsmulighed).
Du kommer til at tale med en sygeplejerske med særlige kompetencer indenfor seksuelle overgreb, som fortæller dig om dine muligheder for hjælp, og hvordan du finder vej til centeret.
Hvis overgrebet lige er sket, er det en fordel, hvis du inden undersøgelsen undgår at vaske/tørre dig i skridtet, gå på toilettet eller skifte tampon/bind, skifte tøj, børste tænder, spise eller drikke.
Det tilbyder vi
Inden for 7 døgn efter overgrebet tilbyder vi:
- Hjælp til at kontake politiet, hvis du overvejer at anmelde overgrebet
- Retsmedicinsk undersøgelse, hvis du har anmeldt eller overvejer at anmelde overgrebet til politiet
- Sygeplejefaglig rådgivning
- Henvisning til samtaler med psykolog
Når du ankommer til centret
Når du ankommer til centret bliver du taget imod af en sygeplejerske, som hjælper dig igennem det videre forløb. Du må gerne have en pårørende med.
Senere hjælp
Hvis der er gået mere end 7 døgn siden overgrebet, kan du kontakte os på tlf. 91 16 30 90 eller mail centerforvoldtaegt@goedstrup.rm.dk.
Uanset hvor lang tid der er gået siden overgrebet, tilbyder vi:
- Rådgivningssamtaler
- Psykologsamtaler
- Pårørendesamtaler for dine nærmeste pårørende.
Få mere at vide
- Center for Seksuelt Misbrugte - til voksne senfølger efter overgreb i barndommen
- Læs mere om hjælp efter voldtægt og seksuelle overgreb: www.voldtaegt.dk
- En pjece til dig der har været udsat for overgreb (pdf)
- En pjece til dig, der er pårørende til en person udsat for overgreb (pfd)
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Som forælder, kæreste eller god ven kan det være vanskeligt at vide, hvordan du bedst støtter den ramte. Her er nogle gode råd til, hvad du kan gøre (www.voldtaegt.dk).
Find vej
Kontakt
Telefon
Telefon: 91 16 30 90
eller
Telefon: 78 43 59 00
(hovednummer med mulighed for omstilling)
Vi har åben 24 timer i døgnet.
Tøv ikke med at kontakte os. Vi vil gerne snakke, og vi har tavshedspligt.
Akut hjælp
Ved akut behov for hjælp, kontakt egen læge eller lægevagten på tlf. 70 11 31 31.
Adresse
Center for Voldtægtsofre
Akutafdelingen
Regionshospitalet Gødstrup
Hospitalsparken 45
7400 Herning
Ved ikke akutte henvendelser er du meget velkommen til at kontakte os på mail: centerforvoldtaegt@goedstrup.rm.dk.
Skriv en sikker mail til Akutafdelingen (Hav dit MitID klar):